Den europæiske bison eller visenten (Bison bonasus) er et dyr i bisonslægten af skedehornede. Dyret kan blive 1,88 m i stangmål og 2,1-3,4 meter langt med en hale på 30-60 cm og vejer 300-920 kg.[3][side mangler] Den er Europas tungeste landdyr. I 1927 blev det sidste vilde eksemplar dræbt i Kaukasus[4]. Der eksisterede nu kun 54 individer i zoologiske haver.[5] Siden 1951 er dyret med succes blevet genudsat i naturen. I 2009 var der 4.200 europæiske bisoner, men da de alle stammer fra blot 12 forfædre, er de sårbare overfor sygdomme som mund- og klovsyge. Den europæiske har været registreret på IUCNsrødliste som en truet art, men i 2019 var bestanden vokset til 6.200 dyr, og i december 2019 meddelte life-bison.com at IUCN havde ændret status til næsten truet (ses dog stadig ikke på iucnredlist.org i januar 2021).[2]
^Bocherens, H.; et al. (2015). "European Bison as a Refugee Species? Evidence from Isotopic Data on Early Holocene Bison and Other Large Herbivores in Northern Europe". PLOS One. 10 (2): e0115090. doi:10.1371/journal.pone.0115090.