Eugen Onegin eller Jevgenij Onegin (Евгений Онегин) er en roman i otte kapitler skrevet på vers af Aleksandr Pusjkin og udgivet successivt i 1823–1832 og i samlet form i 1833.
Handlingen udspiller sig i Rusland i 1820'erne. Et bærende budskab er at kærlighed og stolthed er to uforenelige størrelser, hvilket både Tatiana og Onegin smerteligt må erkende.
Romanen regnes som et af den russiske litteraturs mesterværker.[1] Med romanen indvarslede Pusjkin den store realistisk-poetiske romans epoke. For første gang dukker en type mennesker op, som der fandtes tusinder af i samfundet – fremfor alt er hovedpersonen Eugen Onegin prototypen for "det overflødige menneske" (Лишний человек, Lisjnij tsjelovek), et motiv som ofte blev gentaget i russisk litteratur. Realismen spejler sig også i de mere end hundrede bifigurer.
Eugen Onegin består næsten helt og holdent af 389 strofer, som alle følger et stramt jambisktetrameter, ofte omtalt som "Onegin-strofen".
Aleksandr Pushkin, London 1964, Princeton 1975, Eugene Onegin a novel in verse. Translated from Russian with a commentary by Vladimir NabokovISBN0-691-01905-3
Alexander Pushkin, Penguin 1979 Eugene Onegin a novel in verse. Translated by Charles Johnston, Introduction and notes by Michael Basker, with a preface by John Bayley (Revised Edition)ISBN0-14-044803-9
Alexandr Pushkin, Basic Books; New Ed edition, Eugene Onegin: A Novel in Verse Oversatt av Douglas Hofstadter ISBN0-465-02094-1
Jurij Lotman: Пушкин. Биография писателя. Статьи и заметки. Online.