Kirkeligt hørte de historiske områder og landsbyer[1]: Uusi Arsia, Uusi-Feodormaa, Hanike, Kalliviere, Karstala, Kullaankylä, Magdeburg, Uusi-Ropsu, Räkälä, Saarkylä, Tervola (Smolka), Vanhakulä, Väikylä til Kalliviere kirkesogn[2].
Narva vald (kommune), den nordligste, hørte ved valget til de estiske parlament (Riigivolikogu) i 1938 til 73. valgkreds, som valgte Elmar-Aleksander Lehtmets, og Piiri ja Raja vald, de to sydligste, hørte til 66. valgkreds, som valgte Aleksander Ossipov.
Det administrative ansvar for forholdene og overvågning af grænseegne hørte fra 20. februar 1939 under minister Ants Oidermaale.
I sit direktiv af 28. februar 1936 understregede lederen for forsvaret, Johan Laidoner, at området hinsides Narva-floden burde holdes uopdyrket og tyndt befolket. Skovområder skulle derfor bevares for at begrænse bosættelsen. Man skulle virke for, at de lokale russere skulle blive loyale borgere i staten Estland.[3].
Befolkningsforhold
I henhold til folketællinger i 1922 og 1934 var befolkningsfordelingen således:
kilde: Edgar Mattisen: Eesti-vene piir; ILO 1993; s. 85 (estisk)
I henhold til en undersøgelse fra 1941 var befolkningsfordelingen på landsbyer denne:
Landsby
Antal
Deporterede af bolsjevikker
Bemærkninger
Uusi Ropsu Hanike
64 .
- .
finsk-ingrisk finsk
Kulla
80
9
finsk
Uus Arsia
36
1
finsk
Räkälä
56
1
ingrisk-finsk
Vanaküla
161
2
ingrisk-finsk
Kalliviere
293
6
finsk-ingrisk
Uus Feodormaa
37l
-
finsk
Karstala-Gorka
79
-
Eksempel
Väiküla
263
1
ingrisk
Saarküla
83
1
ingrisk
Magerburg
39
1
russisk-estisk
Tervola
75
-
estisk-russisk-ingrisk
Alaküla
(50)
finsk
I alt
1.316
22
Kilde: Noormets, s. 98f
Finsk kultur
Till forskel fra de andre dele af Ingermanland blomstrede den finske kultur op i dette område efter 1920. Centralfigur i denne udvikling var Leander Reijo (også Reijonen og Reiju) fra Kullankylä, senere kaldt "Ingermanlands Konge". Man oprettede finske skoler og udgav et stencileret finsk tidsskrift. I Kallivieri blev i 1920 opført en kirke, som fik en finsk præst. Sproget blev renset for russiske låneord. Kallivieri forsamling havde 1928 ca 1.300 indbyggere.
Området blev ramt meget hårdt under 2. verdenskrig, hvor mange flygtede til Finland og i en del tilfælde videre til Sverige, og hele byer blev jævnet med jorden. Kirken i Kallivieri blev lukket i 1940 og nedrevet i 1948[4].
Efter 1944 blev Estisk Ingermanland besat af Sovjetunionen, og der efter er områdets finske præg stadig mere udtyndet.