Omkring år 800 blev Esslingen købstad og i 866 fik den markedsrettigheder. Esslingen fik byrettigheder i 1229 og blev i 1298 en rigsstad. Protestantismen blev indført i 1526. I 1803 mistede Esslingen sin status som rigsstad og blev en del af hertugdømmet Württemberg.
Esslingen slap for kraftige bombeangreb under 2. verdenskrig og blev i 1945 besat af amerikanske soldater.