Engbrandbæger (Jacobaea vulgaris), ofte skrevet eng-brandbæger, er en 40-100 cm høj, urteagtig plante med en opret vækst. Planten er giftig for heste ved indtagelse. På nogle braklagtemarker vokser den i store mængder, og kan især volde problemer, hvis man ensilerer markens vegetation til foder for kreaturer.
Beskrivelse
Engbrandbæger er en to- eller flerårig, urteagtigplante med en stift opret vækst. Stænglen er furet og svagt håret. Bladene er spredtstillede og adskilles i de ovale grundblade og de omvendt ægformede, fjersnitdelte stængelblade. Oversiden er lyst græsgrøn, mens undersiden er grålig. Blomstringen foregår i juli-september, hvor man finder blomsterne i endestillede halvskærme. De enkelte blomsterhoveder er kurve, som består af udstående, gule randkroner og tæt pakkede, rørformede, gule skivekroner. Frugterne er nødder med en håragtig fnok.
Arten er frygtet af landmænd og hesteavlere, da alle dele af den er giftige på grund af de leverskadeligepyrrolizidinalkaloider. Alkaloiderne er stabile, og nedbrydes derfor ikke ved fremstilling af hø eller ensilage, hvor husdyr ikke kan undgå at æde planten.[2] I frisk tilstand undgår dyr normalt planten, da den smager bittert.[3]
Foderplante
Engbrandbæger er foderplante for ca. 40 insekter, blandt andet for Blodplet.[4]