Danmark var rangeret som nummer 32 i verden blandt eksportører af råolie i 2008.
Energi i Danmark omhandler landets kilder til og produktion af energi. Danmark har betragtelige olie- og naturgasressourcer i Nordsøen, og i 2008 landet er nummer 32 blandt verdens råolieeksportører 2008.[1] Det forventes at Danmark er selvforsynende med olie indtil 2050.[2] Gasressourcerne forventes dog at mindskes og import af gas er derfor forventet.[3] Danmark importerer omkring 12% af sin energi (dette inkluderer alle typer energi, og ikke kun elektricitet).[4]
Danmark har i mange år været verdensledende på vindenergi, og i 2011 kom 3,1% af BNP fra bæredygtig teknologi, og genererede omkring €6,5 mia.[9][10] I 2023 var over 100.000 mennesker direkte beskæftigede i energibranchen.[11]
Udviklingen af CO2-udledning
Overordnet producerer Danmark omkring 83% af sin elektricitet selv og importerer 17%.[5] Importen kommer særligt fra hydroelektricitet og en blanding af udlandets kraftværker. Således får landet elektricitet fra vandkraft, selvom der næsten ingen produktion findes inden for grænserne[5] og 3-4% fra atomkraft,[12] selvom der ikke findes nogle atomkraftværker i Danmark.[13][14]
I februar 2011 annoncerede regeringen sin "Energistrategi 2050" med mål om at blive fuldstændigt uafhængig af fossilt brændstof i 2050,[15] og den efterfølgende regering gentog målet i 2015 på trods af offentlig skepsis.[16]
Det europæiske bæredygtighedsdirektiv[17] satte et obligatorisk mål om at 20% af energien skulle komme fra bæredygtige kilder i 2020 for hele EU.[18][19] I 2012 igangsatte regeringen en plan om at øge andelen af elektricitet produceret fra vind til 50% i 2020,[20][21] og til 84% i 2035.[22] Dette blev senere ændret til at 100% af landets elektricitet skal produceres fra bæredygtige kilder i 2030.[23][24]
Den øgede produktion fra svingende kilder i større afstand fra storbyernes forbrug følges af udbygning af elnettet,[25] og da en stor del af elnet-udgiften skyldes det lokale forsyningsnet, betaler de fleste borgere højere eltransport-tarif på hverdage kl 17-21 når deres lokale elnet er mest presset.[26] Balancering af elnettet koster 2,5 mia.kr. om året,[27] og mindre elnet-batterier installeres.[28] Danmarks to elnet-priszoner havde tilsammen 281 timer med negative elpriser i 2020, og 512 timer i 2023.[29]
^ENERGISTATISTIK 2015, page 3. Quote: "2015 var præget af stor nettoelimport, hvilket hovedsageligt betød et kraftigt fald i forbruget af kul på 35,8%"
^"Næsten alle elkunder omfattet af ny tarifmodel". Green Power Denmark. 5. januar 2024. cirka 95 procent af de 2,8 millioner private elkunder ifølge Green Power Denmarks opgørelse omfattet af den nye model, som betyder, at tariffen er højere fra kl. 17-21, mens den er lavere på andre tidspunkter af døgnet og især om natten, hvor der er mindre pres på elnettet.
