Elisabet af Østrig (polsk: Elżbieta Rakuszanka, litauisk: Elžbieta Habsburgaitė; født cirka 1437, død 30. august1505) var hustru til kong Kasimir 4. Jagiellon af Polen og var derfor dronning af Polen samt storhertuginde af Litauen. Da hun som barn blev forældreløs, voksede hun op ved den tysk-romerske kejser Frederik 3.'s hof. Som en af de tre overlevende børnebørn af kejser Sigismund stod hun stærkt som arving til kongerigerne Ungarn og Bøhmen, hvilket gjorde hende til en attraktiv brud for en polsk prins. Den polske adel, der forsøgte at opnå større indflydelse i disse to kongeriger, søgte at sikre dette ægteskab fra hendes fødsel, og de fik held med deres forehavende i 1454. Hendes ægteskab med Kasimir var et af de bedst fungerende i den polske kongeslægt. Elisabet fødte 13 børn, hvoraf 11 overlevede barn- og ungdommen, og fire af sønnerne opnåede at blive kronet til konger.