Byen har 262.791(2024)[1] indbyggere og er den største by i Vestsahara. Det er et voksende økonomisk centrum i hvad Marokko anser for sine sydlige provinser. Befolkningen er en blanding af Marokkanere fra nord, samt Sahrawi fra Marokkansk sydsahara og indfødte fra Vestsahara.
Etymologi
"El Aaiún" er en translitteration af det arabiske navn for byen (se artiklens indledning), som spanierne brugte. Det arabiske ord betyder "kilderne".
FN-missionen for en folkeafstemning i Vestsahara, MINURSO, som administrerer den våbenhvile der blev indgået mellem Marokko og selvstændighedsbevægelsen Polisario i 1991, har sit hovedkvarter i byen.[3]
Siden 2005 har der været stigende uro i form af demonstrationer for uafhængighed og frigivelse af politiske fanger, ligesom en række udenlandske journalister og menneskerettighedsdelegationer er blevet udvist, under anklage af de marokkanske myndigheder, for at anstifte til uroligheder.