Utzon-Frank var søn af Jens Christian Frank og Anna Cathrine Utzon. Anna Cathrine var søster til arkitekten Jørn Utzon's farfar Hans Jørgen Utzon.
Utzon-Frank var uddannet maler, men fik smag for arbejdet med skulpturer og blev i 1906 optaget på Kunstakademiet, hvor han gik et enkelt semester. Her mødte han Kai Nielsen, som han blev ven med. Utzon-Frank blev i 1908 gift med Gerda Harriet Margrete Christensen, som han fik en datter med, Grete Utzon-Frank (1909 – 1973). Han debtuerede med en udstilling på Charlottenborg i 1907.
Einar Utzon-Frank var bl.a. inspireret af Constantin Meunier. Han foretog flere studierejser i Europa1912-1913 bl.a. til München, Firenze, Berlin, Rom og Paris, hvor han så klassisk kunst, der inspirerede ham i sit eget arbejde. Hans formsprog var tydeligt funderet i klassicismen og fulgte traditionen fra Bertel Thorvaldsen, men ofte er Einar Utzon-Frank kendtegnet ved et unikt raffineret og stiliseret udtryk. Fra 1916 udstillede han på Den Frie Udstilling.
Som 30-årig blev han i 1918 udnævnt til professor ved Kunstakamdeiet, hvor han var til 1955. I sin undervisning lagde han vægt på de håndværksmæssige kundskaber. Han blev inspirationskilde for flere generationer af billedhuggere – eksempelvis Henry Heerup, Sigrid Lütken, Janus Kamban og Anne Marie Carl-Nielsen.
Artiklen om Einar Utzon-Frank kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
.JPG)
