Han er også far til den norske politiker Edvard Hagerup.
Familieforhold
Eiler Eilersen Hagerup (født Kongel) var søn af Handelsmanden Eiler Bertelsen Kongel (1665-1750) og Laurentze Hansdatter Spydeberg (ca. 1688–1751). Selvom Eiler Eilersen Hagerup ikke direkte er født ind i Hagerup-slægten gjorde hans nære forhold til blandt andet biskop Eiler Hagerup den ældre, hvis kone var Eiler Eilersen Hagerup (den yngres) kusine, at han fik tilladelse til at antage Hagerup-navnet.
Hans oldefar på sin mors side var Kjeld Stub (1607–1663), en præst og officer, som var kendt for hans rolle under Torstensson-krigen.
Eiler Eilersen Hagerup var sognepræst i Høyland, Jæren fra 1743 til 1753, hvor han blev udnævnt provst. Efter 13 år blev han i 1756 sognepræst i Arendal, hvor han blev i 17 år. Som menighedspræst blev han rost af sine gejstlige overordnede, og den ellers kritiske biskop Ole Tidemand anbefalede ham til forfremmelse. I det hele taget oparbejdede han sig et positivt omdømme som prædikant. Selvom få af hans prædikener fra hans tid i Arendal blev udgivet, er et stort antal af de utrykte blevet bevaret.
Eiler Eilersen Hagerup var en dygtig latinskfilolog og han blev under kongelig ordre sat til at oversætte professorKnud Leems værk om samerne til latin, så de derved kunne blive læst af et lærd europæisk publikum.
I årene 1774 og 1775 var han medlem af en offentlig kommission, som skulle foreslå reformer i latinskolerne. I disse år var han også talsmand for ideen om et egentligt norsk universitet.
Som biskop var han en dygtig visitator af præster og gjorde meget for at opmuntre de dygtige. Samtidigt greb han konsekvens ind over for præster, som opførte sig forkasteligt i deres stilling. Sammen med stiftamtmandenFrederik Adeler udarbejde han en ordning for fattigvæsenet i stiftet, en ordning som blev godkendt af kong Christian VII i 1786. Han havde også del i oprettelsen af et tugt- og manufakturhus i Kristiansand i 1789.
Ægteskaber
Eiler Eilersen Hagerup var gift to gange i sit liv.
12. januar1752 med Johanne Margrethe Smith (23. maj1730– 24. juni1773), som var datter af købmand og stadshauptmann Lauritz Andersen Smith (1680–1758) og Johanne Margrethe Leigh (1691–1766)
Eiler Eilersen Hagerup er også kendt for sine egne litterære værker. Han vandt et akademisk ry gennem tre undersøgelser i 1750'erne og 1760'erne om trosoplæring og ceremonier i oldkirken. Hans fremstilling af oldkirkens martyrer, Om de hellige Martyrers svare Lidelser, fra 1761 kom i flere oplæg og oversættelser og må regnes som værende en folkebog.
Værker:
Bibliografi i Ehrencron-Müller, bd. 3, 1926, s. 345–347
Historisk Berætning om de Unges Confirmation udi deres Daabes Naade, København 1757
Forsøg til en historisk Underretning om de saa kaldte Catechumenis eller Lærlinge og Catechismus-Børn udi Den første Christen Kirke, København 1759
Merkværdige Exempler paa de hellige Martyrers svare Lidelser og syerrige Troe og Taalmodighed ude de ti store Forfølgelser, København 1761 (og en række senere oplæg; sv. utg. Stockholm 1766, fi. utg. Turku 1829)
Oversættelse af Canuti Leemii De Lapponibus Finmarchiæ, København 1767
Efterladte papirer:
362 prækenudkast fra årene 1757-1766, i familiens eje
3 manuskripter fra hhv. 1762, 1763 og 1766 (MS 4° 189, 8° 279 og 4° 235), i Håndskriftsamling., NBO
En anonym præken tilskrevet Eiler Eilersen Hagerup i egenskab af biskop i Bergen (Det Kongelige Bibliotek, København, Gammel Kgl. Saml., 40 1530)
Noter
Eiler Eilersen Hagerup var involveret i en lang kompensationsstid med den daværende stiftamtmand i Kristiansand, sin tidligere lærer Hans Hagerup (Gyldenpalm).
_Hagerup_(1718-1789).jpg)
.jpg)
