| Eduard Hitzig |
|---|
![]()
|
|
| Født | 6. februar 1838 
Berlin, Tyskland |
|---|
| Død | 20. august 1907 (69 år)
St. Blasien, Baden-Württemberg, Tyskland |
|---|
| Nationalitet |  Tysk |
|---|
| Far | Friedrich Hitzig |
|---|
| Ægtefælle | Etta Hitzig |
|---|
|
| Uddannelsessted | Julius Maximilians Universitet Würzburg |
|---|
| Elev af | Carl Westphal, Moritz Heinrich Romberg, Rudolf Virchow, Emil Heinrich du Bois-Reymond |
|---|
| Medlem af | Corps Neoborussia-Berlin zu Bochum,
Corps Nassovia Würzburg,
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
|---|
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, psykiater, læge, neurolog |
|---|
| Fagområde | Psykiatri, neuromedicin |
|---|
| Arbejdsgiver | Universität Zürich, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg |
|---|
| Påvirket af | Rudolf Virchow |
|---|
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Julius Eduard Hitzig (født 6. februar 1838 i Berlin, død 20. august 1907 i Skt Blasien, Baden) var en tysk nervelæge, søn af Friedrich Hitzig.
Hitzig studerede i Berlin og Würzburg, tog doktorgraden i Berlin 1862 (De ureæ origine) og var en tid privatdocent dér, indtil han 1875 udnævntes til ordinær professor i Zürich og direktør for sindssygeanstalten der.
Han forflyttedes 1879 til anstalten Nietleben ved Halle og overtog et ordinært professorat ved denne bys universitet. 1885 blev han direktør for universitetets nerve- og sindssygeklinik sammesteds.
Han skrev særdeles mange afhandlinger, der samledes i Physiologiske und klinische Untersuchungen über das Gehirn (2 bind 1904).
Kilder
