børnedødelighed, hvorved forstås dødeligheden blandt børn under 5 år,
dødelighed i den samlede befolkning for et givet område.
Dødeligheden varierer gennem tiden, fra land til land og mellem land og by.
Dødeligheden i land og by
Til belysning af uligheden i dødeligheden pr. 1000 indbyggere i land og by angives forholdene i Danmark i tiåret 1890-1900:
Sted
Mænd
Kvinder
Hovedstaden
25,2
19,2
Provinsbyerne
21,8
18,1
Landdistrikterne
16,1
15,8
Det ses, at der dengang var en klar sammenhæng mellem dødelighed og bymæssighed. Denne sattes i samtiden i sammenhæng med blandt andet de usunde levevilkår og arbejdsvilkår.
Dødeligheden i forskellige lande
Nedenfor gives en oversigt over dødelighedens variation pr. 1000 indbyggere i forskellige lande og i forskellige perioder indtil 1. verdenskrig:
Land
1851-1856
1871-1876
1891-1896
1906-1910
Danmark
20,3
19,5
18,5
13,7
Norge
17,3
17,5
16,8
13,8
Sverige
21,7
18,3
16,6
14,3
Rusland
-
36,8
35,7
28,8
Østrig
34,2
32,6
27,8
22,5
Ungarn
-
-
31,9
25,0
Tyskland
27,1
28,8
23,3
17,5
Holland
24,4
25,5
19,6
14,3
Belgien
22,0
23,4
20,3
16,0
England-Wales
22,7
20,0
18,7
14,7
Frankrig
24,1
25,0
22,3
19,2
Schweiz
-
23,8
19,9
16,0
Italien
-
30,5
25,4
21,0
Dødeligheden i dag
Dødeligheden efter land
I følge WHO var de 10 største årsager til dødsfald i 2002 disse:[1]
Ifølge Jean Ziegler (FNs specialrapportør for Right to Food fra 2000 til marts 2008), udgjorde underernæring 58 % af alle dødsfald totalt i 2006:
In the world, approximately 62 millions people, all causes of death combined, die each year. In 2006, more than 36 millions died of hunger or diseases due to deficiencies in micronutrients
