Hver Dota 2 kamp involverer to hold, begge med fem spillere og en såkaldt "Ancient" (hjertet af holdets base) i hver sin side af banen. Holdene vinder ved at ødelægge det modstanderholdets Ancient, som er usårlig indtil et vist antal mål er fuldført. Alle spillere styrer en såkaldt "Hero"-karakter og man fokuserer på at stige i level, skaffe sig bedre genstande og bekæmpe det andet hold indtil én af holdene har sejret.
Udviklingen af Dota 2 begyndte i 2009, efter ansættelsen af DotA-udvikleren "IceFrog" der fungerer som efterfølgerens hoveddesigner. Dota 2 rostes af spilanmeldere for at holde fast i hovedmekanikkerne fra spillets forgænger, og samtidig have det højere niveau i produktionskvalitet, og for dets indbydende og belønnende gameplay. Dota 2 blev dog kritiseret for at være svært at lære og for det ugæstfri spilfællesskab. Dota 2 er Steams mest spillede spil, med ofte over 800.000 spillere, der spiller spillet på samme tid.[4]
The International
Der er en årlig turnering i Dota 2 kaldet The International. Vinderne af de seneste The International-turneringer er:
2011 - Na'Vi (Ukraine)
2012 - Invictus Gaming (Kina)
2013 - Alliance (Sverige)
2014 - Newbee (Kina)
2015 - Evil Geniuses (USA)
2016 - Wings Gaming (Kina)
2017 - Team Liquid (Europa)
2018 - OG (Europa); OG vandt $11.234.158 i The International 8, som er den største gevinst i nogen e-sport nogensinde.[5][6]