Divisionen 2021-22 var turneringen om mesterskabet på niveau 2 i danskishockey i sæsonen 2021-22. Holdene spillede udelukkende om mesterskabet på andet niveau i ligasystemet, og der var ingen automatisk oprykning til Metal Ligaen. Turneringen havde deltagelse af ni hold, der først spillede et grundspil opdelt i to geografiske kredse med fire hold i vest-kredsen og fem hold i øst-kredsen, hvorefter de fire bedste hold i hver kreds gik videre til slutspillet.
Turneringen blev vundet af Rødovre SIK, som i finaleserien besejrede Hvidovre IK med 3-0 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 18. april2022 i Frihedens Idrætscenter i Hvidovre, hvor udeholdet fra Rødovre vandt den tredje kamp i træk i finaleserien med 6-2. Finalen var et opgør mellem de to bedste hold i grundspillets østkreds - Hvidovre IK, der havde vundet kredsen med tre points forspring til Rødovre SIK.
Grundspillet blev spillet i perioden 2. september2021 - 26. marts2022, og de ni hold var opdelt i to geografiske kredse: en østkreds med fem hold og en vestkreds med fire hold.
Der blev uddelt point efter IIHF's trepointsystem:
Sejr i ordinær spilletid gav 3 point.
Sejr i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 2 point.
Nederlag i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 1 point.
Nederlag i ordinær spilletid gav 0 point.
I kampe, der blev aflyst pga. COVID-19-pandemien, blev begge hold tildelt 1,5 point.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), A: Aflyste kampe (1,5 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), A: Aflyste kampe (1,5 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
Slutspillet havde deltagelse af de fire bedste hold fra hver grundspilspulje. Kvart- og semifinaleserierne spilledes bedst af tre kampe, mens finaleserien afvikledes bedst af fem kampe. Uafgjorte kampe blev forlænget med op til 5 minutterssudden death med tre markspillere på hvert hold. Hvis dette ikke frembragte en afgørelse, blev kampene afgjort i straffeslagskonkurrence.
I kvartfinalerne parredes holdene på tværs af de to geografiske puljer, således at nr. 1 fra øst-kredsen mødte nr. 4 fra vest-kredsen, nr. 2 fra øst-kredsen mødte nr. 3 fra vest-kredsen osv.
I semifinalerne blev kampene sammensat ud fra holdenes pointgennemsnit pr. spillet kamp i grundspillet. Holdet med det højeste pointgennemsnit, Hvidovre IK (2,15 point pr. kamp), mødte holdet med det laveste pointgennemsnit, IC Gentofte Stars (1,525 point pr. kamp), i den ene semifinale, mens holdene med det næsthøjeste og næstlaveste gennemsnit, Rødovre SIK (2,00 point pr. kamp) og Vojens IK (1,92 point pr. kamp), mødtes i den anden semifinale.