Division I i ishockey 1972-73 var den 52. sæson af den bedste svenske ishockeyliga. Det var samtidig turneringen om det 49. svenske mesterskab i ishockey for mandlige klubhold. De 16 deltagende klubber var opdelt i to regionale puljer med otte hold i hver, og i hver pulje spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 14 grundspilskampe til hvert hold. De fire bedste hold fra hver pulje gik videre til slutspillet om mesterskabet, der også blev afviklet som en dobbeltturnering alle-mod-alle med 14 spillerunder. De fire lavest placerede hold i hver grundspilspulje spillede videre i Nedrykningsserien i to regionale puljer med fire hold i hver, og i hver pulje spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvorefter det dårligst hold i hver pulje rykkede direkte ned i Division II, mens det næstdårligste hold i hver pulje spillede nedrykningsspil mod vinderne af Division II-puljerne.
Mesterskabet blev vundet af Leksands IF, som blev svenske mestre for anden gang men for første gang siden sæsonen 1968-69. Klubben endte grundspillet på andenpladsen i Division I Syd, og i SM-serien om mesterskabet opnåede holdet 20 point, hvilket var det samme som sølvvinderneSödertälje SK. Mesterskabet blev afgjort på af Leksands IF's målforskel (+28) var bedre end Södertälje SK's (+15). Södertälje SK havde kvalificeret sig til SM-serien som nr. 2 i Division I Nord, og holdet vandt SM-medaljer for 27. gang i alt.
Bronzemedaljerne gik til Västra Frölunda IF, som dermed vandt dermed SM-medaljer for ottende gang. De foregående tre sæsoners mestre, Brynäs IF, sluttede på fjerdepladsen, og det var første gang siden sæsonen 1962-63, at holdet endte uden for medaljerækken.
Division I var opdelt i to regionale puljer, Nord og Syd, med otte hold i hver. I hver pulje spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvorefter de fire bedste hold gik videre til mesterskabsslutspillet, SM-serien, mens de fire lavest placerede hold i hver pulje spillede videre i Nedrykningsserien for at undgå nedrykning til Division II.
I Nedrykningsserien spillede de fire nederst placerede hold fra Division I Nord og Division I Syd om at undgå nedrykning til Division II. De otte hold var inddelt i to regionale puljer, hvor de fire hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. Det nederst placerede hold i hver pulje rykkede direkte ned i Division II. Det næstnederst placerede hold i hver pulje gik videre til kvalifikationen, hvor de to hold sammen med de otte puljevindere fra Division II spillede om de fire ledige pladser i Division I i den efterfølgende sæson.
I kvalifikationen formåede MoDo AIK og Mora IK for anden sæson i træk at sikre sig endnu en sæson i Division I.
SM-serien var slutspillet om mesterskabet og havde deltagelse af de fire bedst placerede hold i hver af de to regionale Division I-kredse. De otte hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle.