Dione er en gudinde i den græske mytologi, der fortrinsvis dyrkedes ved oraklet i Dodone som Zeus' hustru, en rolle der normalt tilfaldt gudinden Hera. Hun optræder i de græske tekster med vidt forskellige myter. Således nævner Apollodoros hende som den 13. titan, mens Hesiod opremser hende blandt okeaniderne i Theogonien.