| Dino De Laurentiis |
|---|
![]()
2009 |
|
| Født | Agostino De Laurentiis 
8. august 1919
Torre Annunziata, Italien |
|---|
| Død | 10. november 2010 (91 år)
Los Angeles, Californien, USA |
|---|
| Nationalitet |  |
|---|
| Søskende | Luigi De Laurentiis |
|---|
| Ægtefæller | Silvana Mangano (1949-1988),
Martha De Laurentiis (1990-2010) |
|---|
| Børn | Federico De Laurentiis[1],
Raffaella De Laurentiis,
Veronica De Laurentiis |
|---|
| Familie | Aurelio De Laurentiis (nevø) |
|---|
|
| Uddannelsessted | Centro Sperimentale di Cinematografia |
|---|
| Beskæftigelse | Filmproducent, skuespiller, producent |
|---|
|
| Udmærkelser | Oscar for bedste udenlandske film (1955),
Saturn Award,
Palm Springs International Film Festival,
Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden,
Leone d'oro alla carriera med flere |
|---|
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Dino De Laurentiis (født 8. august 1919, død 11. november 2010) var en italiensk filmproducent.
De Laurentiis producerede sin første film, L'ultimo combattimento i 1940, og han blev for alvor kendt som producer af en række, nu klassiske, neorealistiske film, heriblandt Riso Amaro fra 1949 (på dansk Rispigen, en film om de italienske mondinaer, kvindelige sæsonarbejdere i de norditalienske rismarker) og Fellinis La strada fra 1954.[2] Det gjorde ham kendt ud over hjemlandets grænser, og han kom snart til at stå bag store internationale produktioner som filmatiseringen af Krig og fred (1956), Anzio (1968) og Barbarella (1968). I midten af 1970'erne flyttede han til USA, hvor han blev producent på film som King Kong (1976), Ragtime (1981) samt filmatiseringer af en række Stephen King-romaner som The Dead Zone og Silver Bullet. Han modtog i 2001 en special-Oscar for producere.
Kilder
Eksterne henvisninger
