Die Hard er en amerikansk actionfilmserie, der er baseret på Roderick Thorps roman Nothing Lasts Forever. Alle fem film omhandler hovedpersonen John McClane, der er en politibetjent fra New York City/Los Angeles, der igen og igen finder sig selv midt i en krise, hvor han er det eneste håb der kan afværge en katastrofe.[1] Filmene har indspillet over $1,4 mia. på verdensplan.