Deutsche Börse AG (FWB: DB1
) er en børsvirksomhed der udvikler og driver handelsløsninger til brug for værdipapirhandel. Virksomheden udbyder også finansielle services. Deutsche Börse er etableret som et aktieselskab i 1993 og er noteret på Frankfurter Wertpapierbörse, hvor aktien er blandt de 30 mest handlede og derfor i DAX-indekset. Hovedsædet er i Frankfurt am Main, Tyskland. Pr. december 2010 var der over 765 børsnoterede selskaber med en samlet markedsværdi på EUR 1.400 mia. på Deusche Börse.
FWB Frankfurter Wertpapierbörse (Frankfurt Børs), er et af verdens største handelscentre for værdipapirer. Med en omsætning på ca. 90 % af det tyske marked, er det Tysklands største børs. Deutsche Börse AG ejer og driver Frankfurt Wertpapierbörse.
I 2001 forsøgte Deutsche Börse en fusion med London Stock Exchange og efterfølgende et opkøbsforsøg i 2006, opkøbsforsøget blev afvist.
Efterfølgende har Deutsche Börse arbejdet på fusionsplaner med NYSE Euronext, første gang i 2008 og igen i 2009. I 2011 var der også fusionsplaner med NYSE Euronext, det var dog tvivlsomt om fusionsplanerne ville blive godkendt af EU's og USA's konkurrencemyndigheder.
"[1][2]
I april 2023 gav Deutsche Börse et bud på 29 milliarder kroner for overtagelse af den danske softwarevirksomhed SimCorp svarende til en præmie på 39 procent.[3]