Det ny Tonefilmsorkester er et filmmusik- og underholdningsorkester, som blev etableret i 1998 af en gruppe studerende på Musikvidenskabeligt Institut, nu Afdeling for Musikvidenskab (2007), ved Københavns Universitet.
Inspirationen kom fra Sven Gyldmarks Tonefilmsorkester, der leverede en stor del af indspilningerne under den danske films guldalder, men repertoiret spænder bredt og rækker efterhånden et godt stykke ud over Gyldmarks og Kai Normann Andersens udødelige filmmelodier.
I modsætning til sin historiske pendant optræder orkestret mest på scenen dels ved egne koncerter og dels ved private eller offentlige arrangementer, hvor det er hyret til at underholde.
Orkestret har gennem hele sin eksistens været under ledelse af den nuværende (2018) dirigent, Jakob Faurholt.
Eksterne links
| Spire
|