Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) (engelsk: Royal Danish Academy of Music eller Royal Danish Conservatory of Music) er et dansk musikkonservatorium. Konservatoriet blev grundlagt i 1867 af komponisten Niels W. Gade som Københavns Musikkonservatorium og er Danmarks ældste professionelle musikuddannelsesinstitution.[1] I 1902 blev navnet ændret til det nuværende. Fra 1949 har den danske stat stået for driften.
Docent Margrete Enevold stiftede i 1978 et børnekor, der fungerer som øvekor for musikstuderende og som selvstændigt koncertensemble. Koret er kendt for sine store udlandsrejser og turnéer.
Bigbands
Professor Mogens Andresen dannede i 2001 et Big Band, som bestod af unge studerende, der spillede ved koncerter og fester o.l.