Det Danske Spejderkorps (DDS) er Danmarks største spejderorganisation for børn og unge af begge køn og er medlem af drengespejdernes WOSM og pigespejdernes verdensorganisationer WAGGGS. Det Danske Spejderkorps har 35.872 medlemmer[1]
Det Danske Spejderkorps er ikke tilknyttet noget kirkesamfund, men er alligevel forpligtet til efter spejderbevægelsens grundprincipper at udvikle spejderen åndeligt.
Det er Det Danske Spejderkorps' erklærede formål er at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.[2]
Historie
Det Danske Spejderkorps blev stiftet den 16. december 1910 af Hans Hartvig-Møller, ritmester Cay Lembcke, Oscar Hansen, P. Nørgaard og E. Bøcher, men har rødder til 20. november 1909 hvor den først patrulje, under voksen ledelse af rektor Hartvig-Møller, blev oprettet på Gammel Hellerup Gymnasium. Der var også patruljer i gang på dette tidspunkt andre steder i landet, inspireret af forskellig omtale af spejderarbejdet i England og på drengenes eget initiativ, men patruljen på Gammel Hellerup Gymnasium, med Ove Holm som patruljefører, var nok det første strukturerede tiltag til en spejdergruppe. Ligesom i England blev også en del piger fanget af ideen, og Det Danske Pigespejderkorps har altid betragtet 10. oktober 1910 som sin 'fødselsdag', idet den dag blev en pigepatrulje oprettet i Frederiksberg Drengetrop.
Nedenunder kan ses en tabel med højdepunkter i DDS' og til dels DDPs historie.
Årstal
DDP
DDS
1909
Den første patrulje dannes 20. november
1910
Den første pigepatrulje dannes
Det Danske Spejderkorps stiftes 16. december
1911
Den første pigetrop dannes
1912
Første søspejderpatrulje i Danmark
KFUM bliver en del af DDS
1913
Første danske spejderlejr. Den blev afholdt på Kalø med 634 deltagere
1916
Første korpslejr for pigerne
KFUM-spejderne danner deres eget korps
1920
1. verdensjamboree afholdes, korpset vinder pokalen for tovtrækning
1922
Spejderskolen Korinth oprettes
Korpset bliver medlem af WOSM
1924
2. verdensjamborre bliver afholdt i danmark i Ermelunden
1928
WAGGS stiftes
1945
Søspejder for piger starter
Det opgøres at 24 spejdere fra DDS døde i frihedskamp
1947
1. jamborette afholdes i Rold skov
1973
Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps lægges sammen til Det Danske Spejderkorps
1983
Korpset køber skibet RAN
1997
Brejning Efterskole indvies.
2007
Reload-07 afholdes for at fejre Spejderbevægelsens 100 års jubilæum
2010
Korpset fylder 100 år
2012
Spejdernes Lejr afholdes for første gang
2017
Den anden Spejdernes Lejr afholdes i Sønderborg
2020
Al spejderaktivitet bliver indstillet i marts måned på grund af Coronavirus. [3]
Medlemstallets udvikling
Grafer er midlertidigt utilgængelige på grund af tekniske problemer.
Medlemstal gennem årene
År
1973
1974
1975
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
Antal
41000
40170
40824
41853
41157
41634
41185
40301
39279
38197
38629
38970
37308
34475
32127
31786
32379
33867
34691
34978
34840
35991
År
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Antal
35306
34142
33657
32568
32332
32332
30599
28533
29537
28737
27747
29240
28366
26042
26016
26468
26190
26711
27160
28641
35511
35980
Tallene her stammer fra DDS Jubilæumsskrift og viser medlemstallene siden sammenlæggelsen mellem Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps.[4]
Det er værd at bemærke at DDS i 2015 skiftede system til at tælle medlemmer, og at hvis man havde fortsat på den gamle hvis ville der have været 29633 medlemmer i 2015.
Organisationsstruktur
Det Danske Spejderkorps er opbygget på følgende vis:
Korpsrådet - Korpsrådet er DDS' generalforsamling og den øverste myndighed. Korpsrådet består af to repræsentanter fra hver enhed. Korpsrådmødet holdes en gang årligt i November, og her tages der beslutninger omkring korpsets fremtidige drift. Der vælges 10 personer til korpsledelsen og 2 forpersoner, 'Spejderchefer' til at lede bestyrelsen.
Korpsledelsen - Korpsledelsen er Det Danske Spejderkorps bestyrelse. Korpsledelsen ansætter en Generalsekretær til at varetage den dalgige ledelse.
Divisionerne - Divisionerne omfatter grupperne i et samlet geografisk område.
Grupperne - Grupperne er ganske simpelt bare en sammenslutning af mennesker, som har søgt tilladelse til at være spejdere under DDS.
Afdelingerne - En inddeling af spejderne i en gruppe i mindre afdelingerne, tilsvarende deres alder eller evner.
Korpskontor - Samlebetegnelse for alle ansatte i korpset, der refererer til generalsekretæren.
Aldre og afdelinger
I grupperne arbejder spejderne som regel aldersopdelt. Der er normalt et ugentligt møde, hvor de laver aktiviteter, der passer til deres evner og alder. Derudover holdes der i grupperne, divisionerne og i korpset lejre.
Der bliver hvert år arrangeret mange løb og lejre i Det Danske Spejderkorps. De fleste ligger i weekender eller ferier.
Den første korpslejr blev afholdt i 1913 ved Kaløvig.
Blå Sommer
Blå Sommer var den største og mest kendte lejr i Det Danske Spejderkorps. Lejren blev afholdt hvert 5. år. Siden 1989 blev den blevet afholdt på arealerne ved Stevninghus Spejdercenter. Den sidste lejr blev afholdt i sommeren 2009. Blå Sommer kan siges at være blevet erstattet af Spejdernes Lejr.
Løb
Da en del af spejdermetoden går ud på at patruljen fungerer selvstændigt, og spejderne lærer at samarbejde og løse opståede problemer, kan spejderne deltage i en sund konkurrence om færdigheder og opgaveløsning. Dette sker på gruppeplan, men spejderne i troppen søger gerne større udfordringer. Gennem tiden har man holdt landspatruljeturneringer, men disse er i DDS afløst af en række forskellige større, landsdækkende konkurrencer i form af spejderløb i adventurespejdligaen:
Det Danske Spejderkorps' uddannelsestilbud består af Ungdomskurser[21], Lederkurser[22] og Fokuskurser[23]. Derudover er der uddannelsesmoduler på Uddannelsesmarkedet.[24]
Ungdomskurser
DDS udbyder tre forskellige typer ungdomskuser, som hver er rettet mod deres målgruppe. Kurserne finder sted over hele Danmark og i enkelte tilfælde udenlands eller til vands. Kursernes planlægges og afvikles af kursernes respektive teams, der består af ældre spejdere.[21]
PUF er kurserne for de ældste juniorspejdere i alderen 11-12. PUF udvikler spejderens outdoor-, samarbejds- og patruljeledelsesfærdigheder og foregår i Store bededagsferien. Prisen for hele kurset ligger på omtrent 1.000 kroner.[25]
PLan-kurserne er et tilbud for tropsspejdere i alderen 12-16 år. PLan afholdes hvert år i uge 42, og har fokus ledelse og spejderrelaterede færdigheder. Kurserne er inddelt i 4 kategorier: På PLan-start, PLan 1, PLan 2 og PLan 3, som hver har deres målgruppe. I 2018 udbød DDS 17 forskellige kurser.[26]
PLUS er for de seniorspejdere i aldersguppen 16-23 med et behov for at komme ud af deres respektive gruppe og lære om spejderværdier sammen med ligesindede. PLUS-start, som er rettet mod de yngste seniorspejdere, afholdes i uge 42, mens PLUS Projektledelse, Adventure, KlanX og Tværkorpsligt tager sig ud i påsken.[27]
Lederkurser
Som en del af den frivillige uddannelse af spejderledere udbydes der fem lederkurser, som har til formål at "udstyre med redskaber, der kan gøre dit eget - og måske især andres spejderliv - endnu federe". DDS afholder fem slags lederkurser: 'Lederintroduktion', 'Ledelse af børn og unge', 'Ledelse af voksne', 'Spejderidentitet' og 'Ledertræning, Instruktion og Vejledning'.[22]
Tamburkorps
Som en del af Det Danske Spejderkorps findes tamburkorpsene:
I Tamburkorpsene er alt opbygget ud fra DDS' grundprincipper. Tamburkorpsene har på instrumenter som marchtromme, tenortromme, stortromme, fløjte, trompet, lyre, og nogle steder euphonium og tuba samt andre dybe blæseinstrumenter.