De sibiriske trapper er en vigtig geotop i form af et vulkansk og magmatisklavaområde på det centralsibiriske plateau i det central-nordlige Sibirien, som består af basalt. De sibiriske trapper ligger mod nordvest i grundfjeldsområdet Angaraland og hovedområderne i Putoranabjergene og ellers området langs floden Nedre Tunguska (Nizjnaja Tunguska). Flodbasalten antager ofte en trappestruktur, derfor navnet. Arealet er på 2 millioner km², men det kan oprindeligt have været 3-4 gange større.
Ved overgangen mellem perm og trias opstod De sibiriske trapper ved en enorm vulkansk opstigning af lavamasser for 251 millioner år siden. Det anslås at udbruddet har været på 3 millioner km3 og dette udbrud kan have forårsaget Perm–Trias udslettelsen, hvor 97% af livet på jorden uddøde.