PROFILPELAJAR.COM

Gipsy Major
Gipsy Major
	Gipsy Major, udstillet i Shuttleworth Collection
Beskrivelse
Type	Flymotor
I aktiv tjeneste	1932 - nu
Fabrikant	de Havilland Engine Company
Dimensioner
Motorydelse	145 Hk
	v; d; r;

de Havilland Gipsy Major også kaldet Gipsy IIIA er en firecylindret, luftkølet inverteret rækkemotor, der blev benyttet i mange lette fly fra 1930'erne, herunder den berømte Tiger Moth dobbeltdækker. Der er stadig mange Gipsy Major motorer, der driver veteranfly verden over.

Motorerne blev produceret af de Havilland i Storbritannien og af datterselskabet i Australien, de Havilland Australia. Australierne modificerede designet til engelske tommer i stedet for de oprindelige metriske mål.

Design og udvikling

Motoren var en let modificeret Gipsy III, der igen var en de Havilland Gipsy motor modificeret til at køre inverteret, dvs. med cylindrene pegende nedad fra krumtaphuset. Dette tillod propelakslen en høj placering uden at cylindrene blokerede pilotens udsyn over flyets næse.^[1] Til at begynde med gav den inverterede konfiguration et højt olieforbrug (op til 4 pints eller 2.3 liter pr. time) som krævede hyppig opfyldning af den eksterne oliebeholder. Med tiden blev problemet løst med introduktionen af forbedrede stempelringe. I forhold til Gipsy III var Major let opboret, fra 114 til 118 mm diameter. Fra starten af produktionen i 1932, blev der totalt produceret 14615 Gipsy Major af alle versioner.

Videreudvikling

I 1934 fik Geoffrey de Havilland behov for en kraftigere motor til hans to-motorede transportfly. Den firecylindrede Gipsy Major blev derfor videreudviklet til den sekscylindrede, 200 Hk kraftige Gipsy Six.^[2] I 1937 manglede der endnu mere ydelse i de nye D.H.91 Albatross fire-motorede transatlantiske postfly, og derfor blev to rækker Gipsy Six cylindre bygget sammen til een 525 Hk Gipsy Twelve 12-cylindret inverteret V-motor.^[3] I militær tjeneste blev Gipsy Twelve kendt under navnet Gipsy King og Gipsy Six som Gipsy Queen.

Starten af Anden verdenskrig betød et brutalt stop for al civil flyvning, og efter krigen havde de Havilland alt for travlt med de nye jetmotorer til at bruge ret meget tid på deres stempelmotorer. Men Gipsy'en var ikke nem at slå ihjel. I Canada blev Gipsy Major udvalgt som den bedste motor til DHC-1 Chipmunk-træneren, som senere erstattede Tiger Moth i RAF. På den tid var Gipsy Major allerede overskygget af Blackburn Cirrus Major i Storbritannien, og de Amerikanske Lycoming og Continental boksermotorer de fleste andre steder. I sin sidste turboladede version havde Gipsy Major fået 220 Hk (164 kW) og blev benyttet i helikoptere.^[4]

I 1945 blev Gipsy Major godkendt til en verdensrekord: 1500 timer mellem hovedeftersyn (TBO),^[5] og slog dermed sin egen tidligere rekord, der lød på 1260 timer mellem TBO, sat i 1943. 1000 timer mellem TBO var opnået allerede i 1938.^[6]

Varianter

Gipsy Major I
Gipsy Major IC: Højere kompression (6:1) og højere omdrejningstal til racerbrug.
Gipsy Major ID: Brændstofpumpe tilføjet, plus afskærmede tændingskabler og en choker.
Gipsy Major IF: Topstykke af aluminium, 5.25:1 kompressionsforhold.
Gipsy Major II: Stilbar propel.
Gipsy Major 7: Militær version af Gipsy Major 1D, forøget omdrejningstal under stigning.
Gipsy Major 8: Natriumkølede udstødningsventiler og patronstarter for DHC-1 Chipmunk.
Gipsy Major 10: Elektrisk starter.
Gipsy Major 30: Større redesign, boring og slaglængde forøget. 6.5:1 kompressionsforhold.
Gipsy Major 50: Turboladet. 197 Hk.
Gipsy Major 200: Designet til lette helikoptere. 200 Hk.
Gipsy Major 215: Turboladet helikopter motor. 220 Hk.
Alfa Romeo 110: Alfa Romeo licensproduktion
de Havilland L-375-1: US militær betegnelse for Gipsy Major I
IAR 4GI: IAR licensfremstillet i Rumænien

Anvendelse

Listen er fra Lumsden medmindre andet er anført.^[7]^[8]

Overlevende eksemplarer

Mange Gipsy Major motorer er stadig i tjeneste verden over, det præcise tal er ukendt. For eksempel, alene i Storbritannien er der ca. 175 de Havilland Tiger Moth registreret i Civil Aviation Authority's register i September 2011^[12].

Alene i Danmark er der registreret 13 Tiger Moth^[13] og 21 Chipmunk^[14].

Ikke alle flyene i UK og Danmark er flyvedygtige.

Udstillede motorer

Der er Gipsy Major motorer udstillet på følgende museer:

Specifikationer (Gipsy Major I)

Reference = "Jane's 1989"^[15]

type = 4-cylindret luftkølet inverteret række-flymotor
boring = 4.646 in (118 mm)
slaglængde = 5.512 in (140 mm)
slagvolumen = 373.7 in³ (6.124 L)
længde = 48.3 in (1227 mm)
bredde = 20.0 in (508 mm)
højde = 29.6 in (752 mm)
vægt = 300 lb (136 kg) Mk 1F to 322 lb (146 kg) Mk 1D
ventiler = topventiler m. stødstænger
karburator = Hobson A.I.48 H3M (Mk 1C og Mk 7) eller H1M (øvrige modeller)
oliesystem = Tør sump, tandhjulspumpe
køling = luftkølet
effekt = 122 Hk ved 2,100 omdrejninger, 145 Hk (108 kW) ved 2,550 omdrejninger
specifik effekt = 0.39 hp/in³ (17.6 kW/L)
kompression = 5.25:1 (Mk 1 og 1F) eller 6.0:1 (øvrige modeller)
forbrug = 6.5 til 6.75 gallons i timen (28.4 til 30.7 liter i timen) ved 2,100 omdrejninger
olieforbrug = 1.75 pints (0.99 L) pr. time
effekt/vægt = 0.48 Hk/lb (0.78 kW/kg)

Noter

^ Bransom 1991, p. 28.
^ Lumsden 2003, p. 142.
^ Lumsden 2003, p. 136.
^ Lumsden 2003, p. 141.
^ "de havilland | 1945 | 1117 | Flight Archive". Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 9. juli 2016.
^ "tiger moth | 1943 | 0108 | Flight Archive". Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 9. juli 2016.
^ Lumsden 2003, pp.139-141
^ Bemærk at Gipsy Major ikke nødvendigvis er den primære motor for disse typer
^ Ord-Hume 2000, p. 260.
^ Wesselink 1982 p.84
^ Wesselink 1982 p.115
^ G-INFO, UK CAA database - DH.82 Arkiveret 15. marts 2012 hos Wayback Machine Besøgt: 10 September 2011
^ "Danske Tiger Moth" Arkiveret 26. august 2016 hos Wayback Machine Danish Civil Aircraft Register. Besøgt: 09 Juli 2016.
^ "Danske Chipmunks" Arkiveret 26. august 2016 hos Wayback Machine Danish Civil Aircraft Register. Besøgt: 09 Juli 2016.
^ Jane's 1989, p. 276-277

Bibliografi

Bransom, Alan. The Tiger Moth Story, Fourth Edition. Shrewsbury, UK: Airlife Publishing Ltd., 1991. ISBN 978-0-906393-19-2.
Jane's Fighting Aircraft of World War II. London. Studio Editions Ltd, 1989. ISBN 978-0-517-67964-7
Lumsden, Alec. British Piston Engines and their Aircraft. Marlborough, Wiltshire: Airlife Publishing, 2003. ISBN 978-1-85310-294-3.
Ord-Hume, Arthur W.J.G. (2000). British Light Aeroplanes. Peterborough: GMS Enterprises. ISBN 978-1-870384-76-6.