Davykrateret ligger hen over de lavaoversvømmede rester af satellitkrateret "Davy Y" mod øst, et krater som indeholder kraterkædeneCatena Davy. Sydøst for Davy ligger det fremtrædende Alphonsuskrater.[8]
Karakteristika
Davys ydre rand er lav, og dets indre er blevet delvis dækket af en ny overflade. Omkredsen er af noget polygonal form, hvilket særligt ses i den vestlige halvdel, og over den sydøstlige rand ligger krateret "Davy A". Dette sidstnævnte er skålformet med en indskæring i den nordlige rand. Davys indre har ingen central top, omend der er nogle lave, centrale volde, og randen af "Davy Y" danner en lav højderyg, som fører væk fra den nordlige ydre rand.
Catena Davy
Catena Davy er en række på 23 små kratere, som begynder ved midtpunktet af "Davy Y" og strækker sig i retning af det bjergomgivne bassin Ptolemaeus, idet den følger en let buet kurs mod øst-nordøst. Dens selenografiske koordinater er 11,0° S, 7,0° V, og buens diameter er på 50 km.
Kraterrækken menes ikke at være opstået ved sekundære nedslag, for den ligger ikke radialt i forhold til noget passende, oprindeligt krater. Den mest sandsynlige årsag til rækken er et enkelt legeme, som ramte Månen, men blev revet i stykker af tidevandskræfter før nedslaget. Billeder i høj opløsning har vist, at kraterne dannedes omkring samme tidspunkt, eftersom udkastningerne fra hvert af dem ikke ligger over de nærliggende kratere i rækken. Nogle videnskabsmænd mener dog, at denne kraterkæde er af vulkansk oprindelse.
I 1974 fik seks af kraterne "uofficielle" navne til brug for NASAs topophoto-kort 77D1S1(10). Disse navne, som er anført nedenfor, blev senere godkendt af IAU. Kraternes position i kæden ses ikke let, hvis der kun ses på deres koordinater, men de er godt identificeret på topophoto-kortet.[9]
De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[10][11][12] Davykrateret har følgende satellitkratere:
^ abNASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
^ abcProgram (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 22. marts 2009. (fransk)
^I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
^Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)(engelsk)
^Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. Arkiveret fra originalen 23. februar 2011. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)
Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside(engelsk).
Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Davy på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)
Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN0-521-81528-2.
Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN0-936389-27-3.
Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN0-486-20917-2.
Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN0-521-62248-4.
Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN1-85233-193-3.
