Fra 1500-tallet og frem til Grundloven af 1849 blev der oprettet et antal stamhuse og fideikommiser i Danmark. Sammen med lensgrevskaber og lensbaronier udgjorde disse de danske majorater.

Et stamhus er et gods der udelt skulle arves af ældste søn. Et stamhus var skattefritaget, men til gengæld kunne det ikke sælges. Det første danske stamhus var Hesselagergård, der blev oprettet i 1568. Ved Danske Lov blev det muligt for sædegårdsejere med over 400 tdr. hartkorn at oprette et stamhus.

Fideikommis er en disposition, hvorved en formue – et gods, en kapital eller begge dele – båndlægges til vedvarende underhold for en familie eller som et varig økonomisk grundlag for velgørende stiftelser eller legater. Den begunstigede kan altså kun modtage rente af kapitalen, eller har råderet til at bebo og drive godset, men ikke sælge eller pantsætte det.

Både stamhuse og fideikommiser blev opløst ved lensafløsningen i årene efter 1919.

(Den oprindelige stavning af navnet er bibeholdt her)

• Danske grevskaber og baronier