Daniel Lønborg Thøgersen (født 8. januar 2000) er en dansk fodboldspiller, der spiller for Esbjerg fB.
Klubkarriere
Daniel Thøgersen startede med at spille fodbold som 7-årig i Brabrand IF, hvor hans far Michael Thøgersen var træner. Han skiftede som U/12-spiller til AGF, hvor han gennemgik en positiv udvikling, som blev belønnet med en ungdomskontrakt i 2015.[2]
I sommeren 2017 blev Thøgersen sammen med Sebastian Hausner rykket op på AGF’s førsteholdstrup.[3]
Han blev den 2. september 2019 på sommertransfervinduets sidste dag udlejet til Næstved Boldklub, der på kontraktindgåelsestidspunktet spillede i 1. division.[4] Han skrev under på en aftale gældende for den resterende del af 2019.[5]
I foråret 2020 var Thøgersen udlejet til Kolding IF, og ved lejemålets afslutning skiftede han til klubben på permanent basis.[6]
Landsholdskarriere
Thøgersen har været inde omkring de danske landshold fra U/16- til U/19-landsholdet.
Referencer
Eksterne henvisninger