DTU Fødevareinstituttet er et institut på Danmarks Tekniske Universitet. DTU Fødevareinstituttet forsker i og formidler løsninger inden for fødevarer og sundhed.
Løser nogle af de største samfundsudfordringer, verden står over
Leverer forskningsbaseret rådgivning på højeste niveau til nationale og internationale myndigheder og virksomheder
Udmønter instituttets forskningsresultater i innovation – værdiskabende løsninger til erhverv og myndigheder
Organisation
DTU Fødevareinstituttets forskningsindsats er fokuseret i 12 forskningsgrupper, hvoraf de 10 indgår i tre faglige afdelinger.
Den forskningsbaserede rådgivning er forankret i én afdeling, Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring, som koordinerer rådgivningsarbejdet på tværs af instituttet.
Derudover har instituttet to stabsfunktioner: Institutsekretariatet arbejder med kommunikation ind og ud af instituttet og står for instituttets administrative procedurer og retningslinjer, mens forskningsfremme-enheden understøtter det faglige arbejde med forskning, innovation og rådgivning.
DTU Fødevareinstituttet har en sammensat fortid og en organisation, der gennem årene mange gange har skullet tilpasse sig skiftende ministerier, regeringer og rammebetingelser – og operere under mange forskellige navne.
Inden instituttet blev en del af Danmarks Tekniske Universitet, som hører under Videnskabsministeriet, har organisationen hørt under både Indenrigsministeriet, Miljøministeriet, Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Familieministeriet.
Instituttet udspringer også af en række organisationer, der har været både mindre og større, end instituttet er i dag – for eksempel Statens Vitaminlaboratorium, Statens Laboratorium for Pesticidundersøgelser, Statens Levnedsmiddelinstitut, Levnedsmiddelstyrelsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet,
Fødevaredirektoratet og Danmarks Fødevareforskning.
DTU Fødevareinstituttet har udviklet sig fra primært at være et nationalt institut til at være et internationalt førende forsknings- og videncenter på sit felt. Forskningen foregår i stigende grad i internationale netværk og konsortier.[4]
Se også
EuroFIR, hvor DTU Fødevareinstituttet repræsenterer Danmark