Cyron Melville

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Cyron Melville
Personlig information
FødtCyron Bjørn Melville
1. juli 1984 (40 år)
Djursland, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseStemmeskuespiller, skuespiller, trommeslager Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Cyron Bjørn Melville (født 1. juli 1984) er en dansk skuespiller og musiker.

Privat

Han er søn af to skuespillere. Hans forældre er den skotske komiker Johnny Melville og Elizabeth Bjørn Nielsen.[1]

Han er opvokset på Djursland og gik på Norddjurs Friskole i Grenå.

Melville taler dansk, engelsk, svensk og tysk.[2]

Karriere

Melville var medlem af reggae-bandet BliGlad som trommeslager omkring midten af 2000'erne, og han nåede at medvirke på deres debutalbum Kærlighed til folket (2007).[3]

Han fik sit egentlige gennembrud i rollen som Balder, Odins elskede søn, i tv-julekalenderen Jul i Valhal (2006) efter at have medvirket i en anden julekalender og flere film. Han var trommeslager i fire år bl.a. for Aura. Han var også med i musikvideoen til nummeret "Berlin" med og af Nordstrøm og har lavet et par reklamer for netsikker.dk.

I 2008 blev han nomineret til en Bodil for sin birolle i Natacha Arthys Fighter, men fik ikke prisen.[4]

Han blev kåret til Shooting Star ved Filmfestivalen i Berlin 2009 og årets bedste mandlige skuespiller ved Montreal World Film Festival i Canada 2009 for sin rolle (Daniel) i Vanvittig Forelsket. I 2010 blev han nomineret til en Bodil for sin hovedrolle i filmen Vanvittig Forelsket, men fik ikke prisen.

I 2012 var Cyron Melville med i Shaka Loveless' musikvideo "Tomgang". Samme år medvirkede han i Aura Diones musikvideo til "In Love With The World" og spillede Farnese i fem afsnit af den Golden Globe-nominerede tv-serie The Borgias.

25. september 2013 var han gæst i P1s "Hjemme Hos". Her fortalte han om sin rolle i Lars von Triers Nymphomaniac.

Filmografi

Film

År Titel Rolle Note
1995 Menneskedyret Frederik Steppe Andersen
2000 No Man's Land Christian Buck
2003 2 ryk og en aflevering Bo
2005 Fucking 14 Carsten
2006 Råzone Nikolaj
Supervoksen Adam
Koma Steen
Første person ental Emil
2007 Fighter Emil Andersen
2009 Vølvens forbandelse Kong Valdemar
Vanvittig forelsket Daniel
2010 Planet 51
Grusomme mig
2011 Peaceforce Daniel
Tintin: Enhjørningens hemmelighed Tintin
2012 En kongelig affære Enevold Brandt
You & me forever Mads
2013 Nymphomaniac A
2014 Lev Stærkt Nikolaj
2015 Sommeren '92 Brian Laudrup
2020 De forbandede år Svend

Tv-serier

År Titel Rolle Note
1995 Hallo det er jul Mads Jokumsen Julekalender
2005 Jul i Valhal Balder Julekalender
2007 Forbrydelsen Oliver Schandorff Afsnit 2-6
2008 Sommer Eik Afsnit 12, 14-16
2013 The Borgias Cardinal Farnese
2013 Det Sidste Menneske Joachim Degner

Diskografi

Referencer

  1. ^ Roxborough, Scott (2. oktober 2009). "Cyron Melville Shooting Star". hollywoodreporter. Hentet 3. februar 2019.
  2. ^ "Cyron Melville at sootingstars.eu". Arkiveret fra originalen 4. november 2013. Hentet 3. februar 2019.
  3. ^ Han voksede op foran kameraet. Jyllands-Posten. Hentet 4/10-2022
  4. ^ Filmmedarbejderforeningen: Vindere til Bodil Prisen 2008 (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

Spire
Denne danske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.