Crow Flies High Village var en lille, indfødt by i McKenzie County, North Dakota, beboet af hidatsaer og mandaner under hidatsa høvding Crow Flies High fra 1884 til 1894. Byen lå tæt på Missouri River og bestod af flere bræddehytter og en enkelt jordhytte til fælles brug.
Arkæologer undersøgte byarealet i 1952, inden det blev oversvømmet af vandet i det kunstigt skabte Garrison Reservoir.[1]:137 Fundstedet er registreret som 32MZ1.
Crow Flies High Village
Crow Flies High og hans tilhængere grundlagde byen i 1884 efter at være beordret væk fra deres første by tæt på Fort Buford højere oppe ad Missouri River og tilbage i deres reservat.[2]:16 Mindst 25 familier[1]:149 opførte kvadratiske eller rektangulære[1]:148 træhytter med jordgulv på en løftet bred lidt vest for floden.[1]:147 Mange hytter var med et ildsted af en slags under en simpel skorsten;[1]:148 en enkelt bygning havde nok en ovn.[1]:165 De fleste hytter lå i en irregulær halvcirkelform om en jordhytte med en åben plads omkring. Alle hjalp til med at bygge jordhytten, der var beregnet til fælles arrangementer.[1]:149
Kvinderne konstruerede forrådsgruber til majs og andre afgrøder i eller omkring familiehjemmet.
Som begravelsesplads anvendte indbyggerne en højderyg et stykke fra byen.[1]:140
Efter amerikansk krav lå byen placeret i hidatsa-, mandan- og arikara stammens fælles reservat, Fort Berthold Indian Reservation. Nye landafståelser til USA i 1886 omfattede imidlertid arealet med byen, og indbyggerne blev boede i amerikansk territorium, til de forlod Crow Flies High Village otte år senere[3]:140 under militær eskorte.[3]:141
Livet i byen
Byens kvinder dyrkede jorden i en frodig ådal omkring 800 meter borte,[1]:150 og desuden anlagde de haver højere oppe ad Missouri River.[1]:149 Mændene jagede vildt,[1]:148 og med skindene byttede de sig til bl.a. sukker og kaffe.[2]:119 Nogle satte fiskefælder i floden.[1]:150 Salg af brænde til forbipasserende hjuldampere bidrog også til familiernes underhold.[1]:158
Byens jordhytte var centrum for sociale arrangementer som f.eks. dans styret af to ledere, der sad midt i hytten.[1]:151
I byens korte eksistens flyttede nogle familier væk og andre overtog deres hytte, eventuelt efter visse individuelle tilpasninger.[1]:142
Hidatsaerne og mandanernes tradition med at tilbringe årets koldeste måneder i mindre udsatte vinterbyer i lavtliggende floddale blev holdt i hævd af nogle af byens folk.[1]:155
De arkæologiske fund
Bypladsen var mekanisk kultiveret gennem årtier i 1900-tallet, og kun en svag fordybning i jordoverfladen røbede pladsen med jordhytten.[1]:137 Mange glasskår, metalstykker og andet lå pløjet op på arealet.[1]:140
Byens forrådsgruber var mellem 60[1]:143 og 180 centimeter dybe og rummede bl.a. dåser, søm, skelettet af en tam-kalv[1]:144 samt glasperler. En brækket pilespids menes at have ligget i jorden længe før byen eksisterede.[1]:146
Den sene etablering af byen genspejles i indbyggernes store brug af amerikansk/europæisk fremstillede redskaber og varer. Dåser med firmanavne på oprindeligt fyldt med f.eks. tobak, stegefedt eller bagepulver dukkede op sammen med stumper af mekanisk legetøj[1]:165 og et porcelænsben af en dukke. Endvidere en legetøjspistol til knaldhætter, en mundharmonika, sakse og en hængelås med nøgle. Flere patronhylstre, hvoraf nogle er påstemplet 1886 eller 1887 som fabrikationsår, kom op af mulden[1]:166 og også et stykke af et haveredskab af metal.[1]:165
Referencer
^ abcdefghijklmnopqrstuvwxyMalouf, Carling: ”Crow-Flies-High (32MZ1). A Historic Hidatsa Village in Garrison Reservoir Area, North Dakota.” Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin No. 185. Washington, 1963. Pages 133-166.
^ abFox, Gregory L.: A Late Nineteenth Century Village of a Band of Dissident Hidatsa: The Garden Coulee Site (32WI18). (Reprint: Lincoln, 1988.
^ abMeyer, Roy W.: The Village Indians of the Upper Missouri. The Mandans, Hidatsas, and Arikaras. Lincoln and London, 1977.