Critérium du Dauphiné er et fransk etape-cykelløb der køres hvert år i den første halvdel af juni. Løbet, der blev kørt første gang i 1947, køres i den franske Dauphiné-region og organiseres af ASO, organisationen bag Tour de France. Løbet blev tidligere arrangeret af avisen Le Dauphiné Libéré og bar dengang avisens navn: Dauphiné Libéré. Da løbet køres umiddelbart før Tour de France bruges det af mange cykelryttere som en opvarmning og test dertil.
Dauphiné-regionen er meget bjergrig og derfor har mange af Critérium du Dauphiné's vindere gennem tiderne været ryttere der er stærke i bjergene. To af de mest kendte bjerge i Dauphiné-regionen er Mont Ventoux og Col du Galibier, bjerge der ofte også er med i Tour de France.