Compiègne er en by og kommune i regionen Hauts-de-France, tidligere Pikardiet, i den nordlige del af Frankrig. Byen er underprefektur (sous-préfecture) departementetOise, der er et af de fem departementer i Hauts-de-France. Byen, der har ca. 40.000 indbyggere, ligger ved floden Oise. Byens indbyggere betegnes på fransk som Compiégnois.
Byen ligger op ad Compiègne-skoven, som har historisk interesse.
I skoven ligger et monument og et tilhørende museum, der beretter om, hvorledes stedet to gange har fungeret som underskrivelsessted for overgivelse i en verdenskrig, begge gange i den samme jernbanevogn. Første gang var ved krigsafslutningen i 1918, hvor Tyskland blev tvunget til at underskrive en ydmygende fredsaftale og anden gang var i 1940, hvor Adolf Hitler ydmygede Frankrig ved at tvinge franskmændene til at underskrive en overgivelse i den selvsamme jerbanevogn, placeret samme sted som i 1918.
Vognen blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men en tilsvarende er i dag på museet i Compiègne-skoven.