Comes (lat., af con+eo, går med, ledsager; flertal comites)
kaldtes hos romerne oprindelig medlemmer af
statholderens følge (cohors), når han drog til sin
provins.
I kejsertiden blev det fast skik, at
kejseren på rejser medtog et vist antal
højtstående venner som en art råd, især ved
retslige afgørelser (comites augusti); de fik
løn, og stillingen blev efterhånden fastere, så
at der heraf udviklede sig et også i Rom
fungerende statsråd (consistorium). Tillige blev comes
fast benævnelse dels på et par af ministrene:
comes sacrarum largitionum (finansminister), comes rei privatae
(domæneminister), dels på visse højere
embedsmænd, både civile og militære (comes stabuli,
den kejserlige staldmester, osv.) af en
bestemt rang; titlen blev også givet til udtjente
embedsmænd.
Af den romerske brug af ordet har den
middelalderlige betydning greve udviklet sig.
Anden betydning
I en fuga kan motivet "flygte" fra stemme til stemme: fra dux (fører) til comes ("følgesvend")
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.