Col du Grand-Saint-Bernard (2.469[1]m.o.h.) er et højt bjergpas i Schweiz og Italien. Det forbinder byen Martigny i Schweiz med byen Aosta i Aosta-dalen i Italien.[6] Fra Martigny til toppen af passet stiger vejen 2.063 højdemeter - fra 506 til 2.469 m.o.h.[7] Passets højeste punkt ligger i Schweiz.[8] Tunnelen blev åbnet 19. marts 1964 efter seks års konstruktionsarbejde.[9]
Indkørslen til tunnelen på den Italienske side er i 1.875 m.o.h. og i 1.918 m.o.h. på den Schweiziske side.[10]
Betydningsfuld rute
Den gamle vej (fra 1905[11][12]) er delvist erstattet af en 5,8[13] km lang tunnel (åbnet i foråret 1964[12]) under passet, hvilket giver mulighed for biltrafik året rundt og forkorter rejsetiden mellem Martigny og Aosta med en time.[14] Tunnellen var den første helårsvej til biltrafik gennem de høje alper.[15][16]
Col du Grand Saint Bernard har siden bronzealderen været en vigtig forbindelse mellem Nord- og Sydeuropa. De romerske legioner, de barbariske stammer, saracenerne, kejsere af det romerske rige, paver, korsfarere og Napoleon Bonaparte[18] og hans hær,[19] har benyttet passagen over alperne.[20]
Benævnelser for passet
Den danske benævnelse for passet er Store Sankt Bernhard.[21] Den engelske benævnelse er Great Saint Bernard Pass.[14] Der findes et andet pas mellem Aosta-dalen og Frankrig, der benævnes Col du Petit-Saint-Bernard. Passene er opkaldt efter Bernhard fra Menton, bjergbestigernes skytshelgen.[21]