Codex Gigas, Djævlebibelen, Djævelens Bibel eller Codex Gigantum (Kæmpebogen) og Gigas Librorum (Bøgernes jætte) er et bibelhåndskrift i formatet 89x49cm og med en vægt på 75 kg. Ifølge legenden skal den være skrevet på en enkelt nat af en munk med cellearrest - med djævelens hjælp.
I bogen er der et stort grotesk billede at djævelen. Det har givet næring til navnet Djævlebibelen. Bogen findes i dag på Kungliga Biblioteket i Stockholm.
Den og Codex Argenteus, Sølvbibelen, blev svensk krigsbytte, da svenskerne stormede Prag i 1648, og har tilhørt Kungliga Biblioteket siden 1649. Bogen er en del af den svenske kulturarv.