I Region Hovedstaden er han formand for regionens Sundhedsudvalg[1] og det særlige opgaveudvalg vedrørende børn og unge som patienter. Han er desuden medlem af regionens trafikudvalg, forskningsudvalg, forretningsudvalg og dialogforum vedrørende Sundhedsplatformen.
I Rudersdal Kommune er han medlem af Miljø- og Trafikudvalget, Byplanudvalget, Bycenterudvalget (næstformand) og det lokale handicapråd.[2]
Christoffer Buster Reinhardt er desuden medlem af Trafikselskabet Movias bestyrelse og bestyrelsen for Lokaltog A/S, samt Danske Regioners sundhedsudvalg samt arbejdsgruppe vedrørende prioritering i sundhedsvæsenet.
Ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 fik Christoffer Reinhardt 1.158 personlige stemmer ved kommunalvalget i Rudersdal Kommune og 9.755 personlige stemmer ved regionsrådsvalget, det ottende højeste personlige stemmetal i regionsrådsvalget i Region Hovedstaden det år svarende til knap 1,1% af samtlige de afgivne gyldige stemmer ved valget. I januar 2022 blev Christoffer Buster Reinhardt valgt som formand for den konservative byrådsgruppe i Rudersdal.
Christoffer Buster Reinhardt har 9.klasses afgangseksamen fra Dronninggårdskolen (1996-2007), samfundsfaglig studentereksamen fra Nærum Gymnasium (2007-2010) og er fra Københavns Professionshøjskole uddannet lærer (2014-2018).
Tidligere har han arbejdet som bilforhandler og i Det Konservative Folkepartis organisations- og kampagneafdeling. Privat er han bosat i Holte.