Christinna Pedersen (født 12. maj1986 i Aalborg) er en danskbadmintonspiller, der har specialiseret sig i dame- og mixeddouble. Blandt hendes bedste resultater er All England-sejren i damedouble sammen med Kamilla Rytter Juhl i 2018,[1] og hun er den hidtil eneste danske badmintonspiller, der har vundet to OL-medaljer (bronze i mixeddouble 2012 og sølv i damedouble 2016).[2]
I marts 2019 bekendtgjorde hun, at hun ikke længere havde samme ærgerrighed og derfor trak sig fra landsholdet, idet hun dog fortsat ville spille på sit danske klubhold.[3]
Historie
I 2012 vandt Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl deres første Superseries-turnering, Malaysia Open, og blev dermed de første danskere til at vinde en superserie i damedouble. Samme år blev de Europamestre i damedouble sammen. Parret har vundet i alt fem Superseries-turneringer, heriblandt Masters Finals i 2013. De har desuden tabt ti Superseries-finaler sammen.
Sammen med Joachim Fischer dannede hun par i mixeddouble fra 2008, til parret blev skilt af Badminton Danmark i efteråret 2017.[4] Dette par vandt 13 Superseries-turneringer, heriblandt tre Masters Finals (2008, 2012 og 2013) og Denmark Open fire gange (2008, 2009, 2011 og 2016), mens de nåede finalen i ti Superseries-turneringer, hvor de tabte.
Christinna Pedersen har deltaget i de olympiske lege sammen med Rytter Juhl i 2012 samt i OL 2016, hvor parret vandt sølvmedalje.[2] I mixeddouble deltog hun sammen med Fischer i de samme lege, og her blev det til bronzemedalje i London 2012, mens parret ikke gik videre efter det indledende gruppespil i Rio de Janeiro 2016.
Pedersen har efter at være blevet skilt fra Fischer i mixeddoublen dannet par med Mathias Christiansen. Det nye par fik hurtigt succes, idet de i februar 2018 vandt India Open,[5] og ved All England samme år nåede de semifinalen.[6]
Sportslige meritter
Sæson
Begivenhed
Disciplin
Plads
Navn
1998/1999
Danmark: Singlemesterskaber for U/13
Mixeddouble
1
Christinna Pedersen, Gug / Anders Olander, Højbjerg
2000/2001
Danmark: Singlemesterskaber for U 15
Damedouble
1
Christinna Pedersen, GUG / Maria Søndergaard, Vorup
2002/2003
Danmark: Singlemesterskaber for U/17
Damedouble
1
Mette Bisgaard, Nr. Broby / Christinna Pedersen, GUG
Joachim Fischer Nielsen / Christina Pedersen (DEN)
2009
Denmark Open
Mixeddouble
1
Joachim Fischer Nielsen / Christinna Pedersen (DEN)
2009
VM
Mixeddouble
3
Christinna Pedersen / Joachim Fischer Nielsen
2012
OL
Mixeddouble
3
Christinna Pedersen / Joachim Fischer Nielsen
2013
VM
Damedouble
2
Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl
2015
VM
Damedouble
2
Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl
2016
OL
Damedouble
2
Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl
2017
VM
Damedouble
3
Christinna Pedersen / Kamilla Rytter Juhl
Privat
Hun er kæreste med Kamilla Rytter Juhl, og de er bosat i Aalborg. Sammen fik de datteren Molly i januar 2019,[7] og dette var medvirkende til hendes beslutning om at trække sig fra landsholdet.[3] Parret blev gift i august 2020.[8][9]