Hvor lidet betydelig Lorentzen end tager sig ud i vore øjne, indtager han dog en særplads i den danske kunsthistorie; ligesom hans uddannelse havde været ganske afvigende fra det sædvanlige, især for en kunstner, der blev både professor og direktør, således viste han også som udviklet kunstner lyst til at bryde nye veje, og han er en forløber for den nationale retning. Hans og Pauelsens historiske billeder og landskaber var ikke betydningsløse led i rækken af det 19. århundredes bestræbelser for at gengive fædrelandets historie og natur.
Lorentzen malede efter sin hjemkomst en række norske "Prospekter", som blev stukne af Georg Haas; de solgtes dels i sorte, dels i kolorerede aftryk og blev yndet vægudsmykning. Fra 1825-27 var fire landskaber på Christiansborg af "de forskellige Verdensegne, der løde det danske Scepter". Mulig har Lorentzen været i Norge: i Trankebar og Vestindien havde han sikkert aldrig været. Til hans fædrelandske billeder hører Wismars Belejring, Hertha, Christian IV i Slaget ved Femern, Slaget ved Volmer og Slaget paa Reden 2. April, der alle gave forskellige kobberstikkere lejlighed til at søge understøttelse af Fonden ad usus publicos. De sidstnævnte tilhører Den Kongelige Malerisamling. Også genremaleriet, en senere tids kælebarn, havde en, i alt fald produktiv, forløber i Lorentzen. Han malede dels forskellige kongelige optog til teatret eller til Rosenborg, dels egentlige livsbilleder: Husar og Valbykone, Dyrehaven i fuldt Liv, En Landsbysmedje og lignende emner. almindelig opmærksomhed vakte den samling af mindre billeder, som han malede for grosserer (senere Redaktør) M.L. Nathanson, et til hver af Holbergs komedier, i alt 30 (hvoraf dog to uvist af hvad grund blev malet af C.W. Eckersberg, inden Lorentzen selv havde sluttet rækken); de blev for størstedelen stukne af Clemens til en pragtudgave af Holbergs Den danske Skueplads. Malerierne er i Den Kongelige Malerisamlings eje, men vidne, i modsætning til den ros, samtiden ofrede på dem, trods en vis harmoni og frihed i anordningen snarest om, hvor lidt man da kunne nøjes med.
Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx: {{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}} og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.