Charles Elwood "Chuck" Yeager (født 13. februar1923, død 7. december2020[2]) var en amerikanskjager- og testpilot det første menneske, der beviseligt fløj hurtigere end lydens hastighed. Dette skete den 14. oktober1947.
Chuck Yeager blev født ind i en fattig familie, og med kun en high school uddannelse meldte han sig til hæren i 1939, hvor han begyndte at arbejdede som mekaniker. Udstyret med et syn dobbelt så godt som normale mennesker[kilde mangler] blev han uddannet pilot og under 2 verdenskrig sendt til England for at eskortere de store bombefly fra 8. luftflåde. Han nåede at nedskyde 11 fly, noteret som 11,5 luftsejre.[kilde mangler] Blandt andet var han den første amerikaner, der skød 5 fly ned på en dag, og en af de få, som skød en tyskMesserschmitt Me 262 ned.[kilde mangler]
Efter krigen blev han ansat som testpilot af hærens luftvåben, og det var herfra han blev udvalgt til at flyve Bell X-1 maskinen, der blev den første, der beviseligt gennembrød lydmuren. Der har været forlydender om, at to piloter tidligere skulle have brudt lydmuren, den første var en tysk pilot under 2. verdenskrig, den 9. april1945, i en Me 262, den anden en amerikansk testpilot i en prototype af North AmericanF-86 Sabre, ligeledes i 1945. Men i begge tilfælde mangler beviset.
Gennem sin karriere nåede Yeager at flyve stort set alle flytyper i USA og nåede at deltage i to krige (2. verdenskrig og Vietnamkrigen). På trods af sin manglende uddannelse steg han i graderne i luftvåbnet og endte sin karriere som brigadegeneral i 1975.[3]