Charisius er en uddød dansk adelsslægt, hvis stamfader, sognepræst i Nykøbing Sjælland, provst Rasmus Charise, tog navn efter sin fødeby Karise.

Sophie Elisabeth Charisius oprettede den 9. februar 1703 af Stadsgård og Nygård Stamhuset Constantinsborg. Efter hendes død tilfaldt dette hendes brodersøn Christian Charisius, og derefter dennes sønner, hvoraf Ambrosius Charisius var slægtens sidste mand. Hans dattersøn Hans Frederik Fædder-Charisius fik 1799 bevilling til at substituere stamhuset med en fideikommiskapital, der indtil lensafløsningen gik i arv efter de for et seniorat gældende regler. Efterhånden tilfaldt fideikommiskapitalet en række personer, der var af slægterne Fædder, Barner, Krabbe, Holsten, Stemann, Stampe og Rosenkrantz, som efter kvindelig linje nedstammende fra Christian Charisius. Efter at have fået besiddelse af fideikommisset tilføjede slægterne navnet Charisius til deres eget slægtsnavn.

stiftamtmand Peder Charisius (1608-1685), blev 28. marts 1659 adlet med flg. våben: En af en kronet sølv slange omslynget guld pille, der foroven bærer en guld lilje, i rødt felt, på den kronede hjelm en guld pille, bærende en guld lilje.

• Poul Bredo Grandjean, "Charisius", i: Christian Blangstrup (red.), Salmonsens Konversationsleksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1915-30.