Streckfuss studerede jura 1797—1800 i Leipzig, levede en tid i Triest og Wien, senere som advokat i Zeitz, blev 1807 sekretær ved stiftsregeringen sammesteds, 1812 i Dresden. I 1819 udnævntes han til overregeringsråd i Berlin og blev 1840 medlem af statsrådet. Hans egne arbejder — Gedichte (1804), eposetRuth, tragedienBelmonte, romanerneKlementine Wallner og Julie von Lindau, Erzählungen og Neuere Dichtungen — hæver sig ikke højt, men ved sine oversættelser fra italiensk (AriostosRasender Roland, TassosBefreites Jerusalem og DantesGöttliche Komödie) vandt han et anset navn. Hans søn Adolf Streckfuss (1823-95) har især skrevet historiske romaner. Blandt dem mærkes Friedrich der Erste und die Quitzows (1859) og Die von Hohenwald.
