Carbon-carbon-binding

2,2,3-trimethylpentan med primær, sekundær, tertiær og kvartinær carbon.

En carbon-carbon-binding er en kovalent binding imellem to carbonatomer.[1] Den mest normale type er en enkeltbinding: en binding, der består af to elektron€r, én fra hvert af de to atomer i bindingen. Carbon-carbon enkeltbinding er en sigmabinding og den dannes imellem én hybridiseret orbital fra hver af carbonatomerne. I ethan er orbitalerne sp3-hybridiserede orbitaler, men enkelbindinger imellem to carbonatomer med anden hybridisering findes også (fra sp2 til sp2). Carbonatomer i enkeltbindinger behøevr ikke at have samme hybridisering. Carbonatomer kan også danne dobbeltbindinger i stoffer kaldet alkener eller trippelbinding i stoffer kaldet alkyner. En dobbeltbinding dannes imellem en sp2-hybridiseret orbital og en p-orbital der ikke er involveret i hybridiseringen. Trippelbindingen dannes med en sp-hybridiseret orbital og to p-orbitaler fra hvert atom. Brugen af p-orbitaler danner en Pi-binding.[2]

Fremstilling af carbon-carbon-bindinger er vigtig i organisk syntese til at skabe en række stoffer til bl.a. lægemidler og plastik. Reaktioner til frembringelse af denne type binding tæller bl.a. aldolreaktion, Diels–Alderreaktion, Grignardreaktion, krydskoblingsreaktion, Michaelreaktion og Wittigreaktion.

Referencer

  1. ^ Dembicki, Harry (2016-10-06). Practical Petroleum Geochemistry for Exploration and Production (engelsk). Elsevier. s. 7. ISBN 9780128033517.
  2. ^ Smith, Michael B.; March, Jerry (2007), Advanced Organic Chemistry: Reactions, Mechanisms, and Structure (6th ed.), New York: Wiley-Interscience, ISBN 978-0-471-72091-1
KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.