St. Johannes-katedralen i Cammin blev bygget mellem 1180 og 1350.Kortet over kirkeprovinserne i Det tysk-romerske rige viser den gejstlige udstrækning af Cammin bispedømme (øverst i brunt)
Bispedømmet blev grundlagt i 1140 af pave Innocent II. Eftersom både Magdeburg og Gniezno erkebispedømme gjorde krav på Cammin som suffraganbispedømme, løste Innocent problemet ved at eksemptere bispedømmet. Bispesædet lå først i Julin (dagens Wolin, tysk Wollin), men blev i 1176 flyttet til Cammin (dagens Kamień Pomorski, tysk også Kammin). Biskopperne var for det meste tyske adelige, som fremmede indvandringen af tysktalende bosættere. Dette førte bl.a. til (ny)grundlæggelsen af byerne Kolberg (Kołobrzeg), Köslin (Koszalin), Massow (Maszewo) og Naugard (Nowogard). Bispesædet blev i 1277 flyttet til Kolberg (som allerede havde været et bispesæde i 1000, men blev opgivet få år senere).
I 1200-tallet blev Cammins biskop fyrstbiskop og erhvervede store besiddelser. Som verdslig hersker over dette højstift kom han ikke sjældent i konflikt med Pommerns hertuger. Gennem skiftende koalitioner med hertugdømmet Pommern og markgrevskabet Brandenburg prøvede fyrstbiskoppen at sikre sin uafhængighed men mistede i praksis i 1355 sin rigsumiddelbarhed til Pommern.
