En CARE-pakke ("Cooperative for American Remittances to Europe" – på dansk: Kooperativ for amerikanske overførsler til Europa) var en hjælpepakke med fødevarer, som efter 2. verdenskrig blev sendt fra USA til Europa.
Da millioner af mennesker stod uden mad, tøj og medicin efter 2. verdenskrig grundlagde 22 velgørende foreninger i USA[1] den 27. november1945 den private hjælpeorganisation CARE for at kunne koordinere hjælpeaktioner i Europa. Organisationen fik tilladelse fra den amerikanske regering til at sende overskydende "10 i 1 fødevarepakker" til Europa. Disse pakker var blevet fremstillet til brug ved invasionen af Japan, som ikke blev til noget. Amerikanske borgere fik mulighed for at købe disse pakker for 10 $ og sende dem til familie i Europa. Der var garanti for, at pakkerne ville være fremme inden for fire måneder. Forbuddet mod at sende hjælp til Tyskland ophørte i december 1945 og fra 5. juni 1946 kunne man også sende CARE-pakker.[2]
Fordeling
De første 20.000 pakker ankom til havnen i Le Havre i Frankrig den 11. maj1946. I løbet af de næste to årtier blev yderligere 100 mio. pakker leveret, først i Europa og senere i Asien og andre ulande.[3]
I starten skulle afsenderne angive en modtager af pakken, men i tidens løb ændrede det sig, så pakkerne blev sendt til bestemte områder i stedet for til bestemte personer.
Den 6. juni 1946 underskrev General Lucius D. Clay CARE-traktaten, som tillod fordeling af pakker i den amerikanske besættelseszone. Den 21. juni fulgte briterne efter og underskrev traktaten, og i december underskrev den franske general Marie Pierre Koenig også, så pakkerne kunne deles ud i alle tre vestlige besættelseszoner.
De første CARE-pakker til udlevering i den amerikanske zone ankom til havnen i Bremen i august 1946, mens de første pakker til den franske zone blev fordelt i Freiburg i december 1946.
Mellem 1946 og 1960 kom der næsten 10 mio. CARE-pakker til Tyskland, Østrig og andre europæiske lande. I marts 1947 begyndte CARE at sende pakker som organisationen selv fastsatte indholdet af. De indeholdt mere kød, fedt og kulhydrater. Næringsværdien i disse pakker udgjorde ca. 40.000 kcal.
Fra starten på de allieredes besættelse af Berlin og indtil begyndelsen af Berlinblokaden udgjorde CARE-pakker 60 % af den private udenlandske nødhjælp, der blev bragt ind i Berlin.
I løbet af blokaden blev der sendt 500.000 CARE-pakker til byen med luftbroen.[4]
PR og anerkendelse
Tusinder af amerikanere var involveret i afsendelsen af CARE-pakker fra starten – heriblandt præsident Harry S. Truman.[5]
I 1962 anerkendte præsident John F. Kennedy den effekt, som CARE-pakkerne havde haft ved at sige: "Enhver CARE-pakke er et personligt bidrag til verdensfreden, som vort land søger. Den udtrykker Amerikas omsorg og venskab i et sprog, som alle folk forstår."[6]
På 50-årsdagen for Berlinblokaden anerkendte delstatsregeringen i Berlin den rolle, som CARE-pakkerne havde spillet i nødhjælpen. Præsident Bill Clinton afleverede en original CARE-pakke i Berlin som led i en årelang række af mindehøjtideligheder i Tyskland.[7]
^"History of CARE". care.org (engelsk). 15. oktober 2013. Hentet 28. november 2018.
^Indtil december 1945 forbød de allierede afskibning af fødevarehjælp til Tyskland da de kunne virke til at modvirke politikken om at sænke den tyske levestandard til gennemsnittet i de omkringliggende europæiske lande. Det blev ved med at være forbudt at sende personlige CARE pakker indtil 5. juni 1946. The U.S. Army In The Occupation of Germany 1944-1946 af Earl F. Ziemke Fodnote 13 til kap. 23, vidererefereret til: (1) Memo, European Section Theater Group, OPD, for L & LD, sub: Establishment of Civilian Director of Relief, 8 Dec 45, i OPD, ABC 336 (sec. IV) (cases 155- ) . (2) OMGUS, Control Office, Hist Br, History of U.S. Military Government in Germany, Public Welfare, 9 Jul 46, in OMGUS 21-3/5.