Christian Olavius Zeuthen (10. september1812 i Kastrup på Amager – 23. juni1890 på Frederiksberg) var en dansk arkitektur- og landskabsmaler.
C.O. Zeuthen var søn af skytte Peter Laurentius Zeuthen (1783-1839) og Caroline Marie født Roed (1792-1862). Han kom efter sin konfirmation i tømmerlære og begyndte samtidig at tegne på Kunstakademiet og under G.F. Hetsch for at søge uddannelse som arkitekt; senere bestemte han sig dog for malerkunsten og udstillede i 1837 sit første maleri, Esrom Kloster, solgt for 20 Rigsdaler til Kunstforeningen, der også senere erhvervede adskillige arbejder af ham: Esbønderup Kirke, Det indre af Sorø Kirke, Parti af det udvendige af Lund Domkirkes Kor, Mariakirken i Lybek og flere. Til Den Kongelige Malerisamling solgte han 1838 Det indre af Trinitatis Kirke og 1846 Sidegang i Domkirken i Lund. I 1850 interesserede han ved et par billeder af Fredericia efter bombardementet; af hans landskaber kunne nævnes Parti af Odense Aa, 1853, og Parti af Møens Klint, Formiddag, 1877; et enkelt af hans gadepartier, Den gamle Toldbod, 1879, har betydning ved sit emne. Zeuthen hævede sig som selvstændig kunstner ikke til noget højt standpunkt; det værdifuldeste arbejde, han har udrettet, er restaureringen af overkalkede vægmalerier i Roskilde og Århus Domkirker samt i Skibby Kirke. Han døde ugift i København 23. juni 1890.
Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx: {{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}} og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.