Bud Spencer (født Carlo Pedersoli31. oktober1929 i Napoli, død 27. juni2016[1][2]) var en italienskskuespiller, filminstruktør samt tidligere svømmer, som var den første italiener til at svømme 100 m fri på under et minut. Han var kendt for sin højde på 194 cm[3] og sine tidligere roller i spaghettiwesterns. Han gik fra at være en succesfuld svømmer i sin ungdom til at opnå en eksamen i jura og har registreret flere patenter.[4]
Spencer blev født i Santa Lucia, et historisk rione af byen Napoli. Han blev gift med Maria Amato i 1960, med hvem han fik tre børn: Giuseppe (1961), Christine (1962) og Diamante (1972). Han tog i 1967 Kunstnernavnet Bud Spencer, angiveligt for at hylde Spencer Tracy samt sin foretrukne amerikanske øl, Budweiser. Andre kilder rapporterer, at han fandt det sjovt at kalde sig "BUD" (knop) på trods af sin vægt og højde.
Svømme- og vandpolokarriere
Spencer var i sin ungdom en succesrig svømmer og var således den første italienske svømmer til at svømme 100 m fri på mindre end ét minut. Det opnåede han d. 19. september 1950, da han svømmede de 100 m på 59,5 sek. I Middelhavslegene1951 vandt han en sølvmedalje i samme 100 fri.[5]
Spencer deltog i 1952 i de Olympiske Lege i Helsinki, Finland, og formåede at nå frem til semifinalerne i 100 m fri (58,8 sek. indledende, 58,9 sek. semifinale).[6] Fire år senere, i Melbourne, nåede han også til semifinalerne i samme kategori (58,5 sek. i kvalfikationen, 59,0 sek. i semifinalen). [7]
Som vandpolospiller vandt han i 1954 det italienske mesterskab med SS Lazio. Hans svømmekarriere sluttede dog brat i 1957.
Den 17. januar 2005 blev han tildelt Caimano d'oro (Guld Caiman) af den italienske svømmeunion. Den 24. januar 2007 modtog han af præsidenten for det italienske svømmeforbunds formand, Paolo Barelli, eksamensbeviser i svømning og vandpolo, således at han kunne undervise heri.[8]
Filmkarriere
Spencers første filmrolle var som en prætoriansk vagt i Quo Vadis, en amerikansk film optaget i Italien i 1951. I løbet af 1950'erne samt en del af 1960'erne, medvirkede Spencer i en række italienske film, men hans karriere tog først fart da han sidst i 1960'erne mødte Terence Hill.[4]
Sammen med Terence Hill medvirkede Bud Spencer i et stort antal italienske westerns og andre film, herunder:
Mange af disse film har dog alternative titler, alt afhængig af land og distributør. Således forefindes der også italienske udgaver, som er specialklippet til udlandet. Hill/Spencers film skabte stor opmærksomhed omkring begge skuespillere, hvoraf interessen var særligt stor i Europa. En søgning på IMDb viser, at de har lavet i alt 19 film sammen. De to sidste film, foruden de her anførte, kan være to tyske udgaver af God Forgives... I Don't! (1967) samt Boot Hill (1969), da de begge undergik komplette redigeringer, oversættelser samt fik nye titler for at passe til det tyske publikum.
Manuskriptkarriere
Bud Spencer skrev også helt eller delvist manuskripter til nogle af sine film. Hans fanbase er i særdeleshed stor i Europa. Hans spillefilmskarriere stoppede dog i 1983, hvorefter han satsede mere på film til fjernsynet. I 1990'erne optrådte han således i tv-action-dramaerne "Extralarge".
Personligt liv
Efter at have medvirket i "Più Forte, Ragazzi!" (Engelsk titel: All the way boys) fik Spencer certifikat til fly og helikopter. Han etablerede i 1984 Mistral Air, men forlod det senere hen for at købe en tekstilfabrik som producerede børnetøj.
Politisk karriere
I 2005 gik Pedersoli ind i politik, hvor han forgæves stillede op som regional rådgiver for "Forza Italia" i Lazio-regionen. Spencer har siden udtalt "I mit liv har jeg gjort alt. Der er kun tre ting jeg ikke har været! "Balletdanser, jockey og politiker. Eftersom de to første ikke er inden for rækkevidde, kaster jeg mig derfor ud i politik." Oppositionen kritiserede ham da også for at føre "Politica spettacolo" (showbiz politik).[4]