Bryndum er en landsby i Sydvestjylland med 533 indbyggere (2024)[1], beliggende i Bryndum Sogn som satellitby til Esbjerg. Landsbyen ligger i Esbjerg Kommune og tilhører Region Syddanmark. Ca. midt i Bryndum finder man Bryndum Kirke.
Historie
Bryndum er en af Esbjerg-egnens ældste byer. Stednavnet Bryndum kan føres tilbage til 1289, hvor det hed Brunnum, og kommer af "brun", der betyder brønd eller kilde og endelsen -um, der kommer af det tyske "heim", altså "hjem" [2]. Kirken er fra ca. 1250.
Byen blev udskiftet den 14. august 1784. På det tidspunkt lå landsbyen samlet omkring landsbydammen, med en fælles brønd [3]. I byen findes en mindesten, der blev rejst i nyere tid over kong Christian 3., der to gange besøgte byen i hhv. 1536 og 1539.
Bryndum Skole ligger i Tarp, en anden by nogle få hundrede meter tættere på Esbjerg.
Kilder
Litteratur
- Petersen, Søren 1967: Træk af Bryndum sogns historie. Esbjerg.
- Willadsen, Holger 1947:Bryndum – Vester Nebel. Esbjerg.
| Spire
| |