Britten-Norman blev startet i 1953 hvor man ombyggede landbrugsfly. Man byggede også luftpudefartøjer, men denne afdeling blev senere solgt til British Hovercraft Corporation).[2] Islander-designet blev påbegyndt i 1963 og den første prototype BN-2 fløj for første gang 13. juni1965,[3] og den anden prototype 20. august1966. Produktionsmodellen blev udstyret med en kraftigere motor end prototypen. Islander er et højvinget cantilever, monoplan med et rektangulært skrog og to motorer hængende under vingerne. Skroget har en konventionel hale. Flyet vil som standard kunne medbringe en pilot og op til ni passagerer.[4]
Den første produktionsmodel fløj den 24. april1967 og blev certificeret til passagerflyvning i august 1967. Produktionen blev startet ved Britten-Norman fabrikken i Bembridge, på Isle of Wight, men allerede efter et par år kunne fabrikken ikke følge med efterspørgslen på flyet og en indgik derfor en kontrakt med IRMA fra Rumænien som i begyndelsen skulle samle fly fra præfabrikerede dele. Der gik dog ikke lang tid før den rumænske fabrik var det primære produktionssted for Islander-flyet.[2] hvor man producerede over over 500.[5]
En militærversion af Islander, markedsført som Defender og fløj for første gang i 1970. Flyet var udstyret med våbenophæng under vingerne og var tiltænkt rollen som let troppetransportfly og et ildstøttefly.
Den oprindelige anden prototype blev ombygget for at blive en ny og større version af flyet, som der blev døbt Trislander.[2] Firmaet var i begyndelsen af 1970'erne i store finansielle vanskeligheder og gik i slutningen af 1970 i betalingsstandsning. I 1972 blev selskabet købt af Fairey Aviation-Gruppen, hvorefter produktionen af Islander og Trislander-flyene blev flyttet til deres fabrik i (Avions Fairey) i Gosselies, Belgien. Flyene blev dog stadig fløjet til Bembridge til en endelig certificering.[2] Det nye selskab forsøgte at udstyre Turbo Islander med Lycoming LTP101turboprop motorer, men motorerne var for kraftfulde for flyet og designet blev grundlaget for Turbine Islander (BN-2T) med Allison 250 turboprop motorer.[2] Fairey fik senere også finansielle problemer og måtte gå i betalingsstandsning hvorefter Fairey Britten-Norman blev solgt til schweiziskePilatus.[2]
En forbedret version BN-2A Islander, fløj første gang i 1969, der var fokus på at forbedre aerodynamikken og flyets avionik såvel som et ændret lastrum.
I 1978 fik en ny forbedret udgave, BN-2B Islander II, debut. Forbedringerne i denne version inkluderede forøget bæreevne og støjreduktion af propellerne. Der blev mulighed for at bestille forskellige tilkøbsmuligheder såsom forøget bagagekapacitet, ekstra brændstoftanke i vingerne og to Allison 250-B17C turboprop motorer. Når sidstnævnte blev installeret var flyets designation BN-2T Turbine Islander.
Defender er en militær variant af Islander, hvor flyets simple konstruktion er en fordel for kunder der ønsker et robust fly. De civile statsaktører og militære organisationer der har købt flyet har haft fokus på mulighederne for overvågnings- og antiterroroperationer. Maritime Defender er et maritimt patruljefly-variant, som er beregnet til search and rescue, patruljeflyvning og fiskeriinspektion.
Produktion under licens
Andre firmaer under Britten-Norman har produceret flyet under licens.
Yderligere 35 er desuden blevet blevet bygget af National Aero Manufacturing Corporation i Filippinerne.
Varianter
Der er bygget en lang række varianter der tilgodeser større motorer, kabine, brændstoftanke, avionik og aerodynamik.
Trislander
Et designprojekt der skulle udvikle en version af Islander med en større kapacitet udmøntede i Trislander-flyet, som har en længere krop, modificerede landingshjul og en tredje (halemonteret) motor. Prototypen blev udviklet på skroget fra den anden originale prototype for Islanderflyet. Jumfruflyvningen fandt sted den 11. september1970.
^"Islander BN2T CC Mk2."Arkiveret 4. april 2012 hos Wayback Machine Royal Air Force. Retrieved: 22 November 2008. Note: Officielt er de betegnet som kommunikations og fotorekognosceringsfly, men de formodes også at kunne fungere i en overvågningsrolle.