| Sammenskrivningsforslag
|
Brandmajor kaldtes efter forordninger af 14. oktober 1746[1] og 1. november 1805 den første direktør over brandvæsenet i København, mens den anden direktør benævnedes vice-brandmajor.[2] Foruden København er stillingsbetegnelsen også anvendt andre steder, således i Dansk Vestindien.
Under brandmajorens ansvarsområde hørte blandt andet personalesager, således brandvæsenets mandskab, her under af- og tilgang, samt de ansattes anciennitetsforhold, desuden brandvæsenets materiel og inventar.[3]
I 1868 blev Københavns Brandvæsen oprettet som kommunal institution under Magistratens 4. afdeling med vedtagelsen af en ny brandlov for København, der trådte i kraft den 1. august 1870. Både stillingen som brandmajor og den daværende brandkommission bortfaldt ved oprettelsen af det kommunale brandvæsen.[3]
Noter
Eksterne henvisninger
| Spire
Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |