BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) (tidl. BrancheArbejdsmiljøRådene) er en aktør på arbejdsmiljøområdet på det danske arbejdsmarked.
I BFA samarbejder arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer om at fremme et godt arbejdsmiljø i Danmark.
Branchefællesskaberne er opdelt i fem branchespecifikke fællesskaber:
- BFA Velfærd og Offentlig administration
- BFA Bygge & Anlæg
- BFA Industri
- BFA Handel, Finans og Kontor
- BFA Transport, Service, Turisme og Jord til Bord
De fem branchefællesskaber støtter arbejdspladserne med branchespecifik information og råd om arbejdsmiljø ved blandt andet at lave vejledninger, konferencer og uddannelse.[1]
Dialogforum
Som et supplement til den arbejdsmiljøindsats, der foregår i de enkelte branchefælleskaber, er der nedsat et Dialogforum for tværgående indsatser med repræsentanter fra branchefællesskaberne og Arbejdsmiljørådet.[2]
Dialogforummets formål er at styrke samarbejdet og koordineringen mellem Arbejdsmiljørådet og branchefællesskaberne. Forummet er med andre ord en metode til at myndigheds- og partsindsatserne på arbejdsmiljøområdet arbejder tættere sammen om politiske prioriteringer og aktuelle arbejdsmiljøudfordringer.[3]
I Dialogforum fremsættes forslag til tværgående aktiviteter, som Arbejdsmiljørådet derefter prioriterer, godkender og iværksætter.[4]
Eksterne henvisninger
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø En samlet oversigt over de fem BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø
Kildehenvisninger